Regeringsudspil spænder ben for Aarhus Universitets erhvervssatsning

Regeringens justering af engelsksprogede uddannelser vil få alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv.

24.08.2018 | Anders Correll

Regeringen offentliggjorde torsdag sit varslede udspil Justering af engelsksprogede uddannelser. Udspillet vil, som det foreligger, få konsekvenser for centrale strategiske satsninger på Aarhus Universitet – og vil på sigt gøre det vanskeligere for universitetet at understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor både lokalt og på landsplan.

”Vi anerkender behovet for at fastholde flere internationale studerende i Danmark, men vi ærgrer os over den manglende forståelse for, at et levende internationalt miljø væsentligt styrker uddannelsernes kvalitet og giver værdi i et bredere uddannelsesmæssigt perspektiv. Vi havde gerne set, at man fra politisk hold understøttede den indsats, vi allerede gør for at forbedre internationale studerendes overgang til arbejdsmarkedet, i stedet for at indføre endnu et loft”, siger rektor Brian Bech Nielsen.

De tilkendegivelser, Aarhus Universitet har fået fra erhvervslivet, viser, at der er et særdeles stort behov for dataloger og ingeniørkandidater inden for stort set alle grene af faget.

Aarhus Universitet har eksempelvis sat sig et mål om at øge antallet af ingeniørkandidater. I dag uddanner universitetet omkring 190 civilingeniører om året – det tal skal over den kommende årrække øges til 650.  

”Skal vi lykkes med det, har vi ganske enkelt brug for talent udefra – der er ikke hænder og hoveder nok i Danmark. Helt konkret har vi budgetteret med, at der alene på ingeniørområdet på Aarhus Universitet vil være behov for at uddanne godt 200 flere udenlandske ingeniørstuderende, end vi gør i dag, hvis vi skal kunne honorere virksomhedernes samlede efterspørgsel”, siger rektor.

Realiseres regeringens forslag, kan Aarhus Universitet ikke optage flere udenlandske ingeniør- og datalogistuderende, til trods for at de – som regeringen selv dokumenterer – har høj beskæftigelsesgrad i Danmark. Det betyder f.eks., at erhvervslivet hvert år går glip af mange dygtige STEM-kandidater fra Aarhus Universitet.

”Vi er uforstående over for, at man fra regeringens side vælger en løsning, der spænder ben for Aarhus Universitets omfattende ingeniør- og digitaliseringssatsning. Her spiller netop rekruttering af flere internationale studerende en afgørende rolle for, at vi kan være med til at imødegå flaskehalse på arbejdsmarkedet – især set i lyset af, at de danske ungdomsårgange skrumper i de kommende år”, siger rektor Brian Bech Nielsen.

Direkte konsekvenser på samfundsvidenskab og humaniora

På Aarhus Universitet er det endnu en gang uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab, der står for skud med dimensioneringen af internationale studerende. Regeringens udspil betyder, at Aarhus Universitet skal skære 170 uddannelsespladser alene på de to områder – svarende til en nedgang i bestanden på ca. 340 studerende fordelt på bachelor- og kandidatuddannelser.

En af de uddannelser, som regeringens tiltag er rettet imod, er Erasmus Mundus-masteruddannelsen i Journalism, Media and Globalization med 78 studerende, som er fuldt finansieret af EU. Uddannelsen udbydes fra Aarhus, men er et samarbejde mellem universiteterne i Aarhus, Amsterdam, Hamburg, Swansea og London City. Den er et skoleeksempel på, hvordan universiteter kan samarbejde om en uddannelse til fælles bedste med det formål at styrke pressefrihed, demokrati og pluralisme i et globalt perspektiv.

”På de humanistiske fag er der allerede skåret ind til benet i kraft af den tidligere dimensionering, og på business-uddannelserne vil det udfordre Aarhus Universitets strategi om at øge andelen af studerende, som finder beskæftigelse i den private sektor. Også her er andelen af udenlandske studerende med til at højne kvaliteten af uddannelserne og dermed udbuddet af kandidater, der er potentielle for det danske arbejdsmarked”, siger Brian Bech Nielsen.

På Aarhus Universitet oplever man, at udenlandske studerende er med til at skabe internationale studiemiljøer. Det styrker uddannelsernes kvalitet samt de studerendes globale udsyn og universitetets netværk.

”Vi kan ikke forvente, at alle udenlandske studerende vil eller kan søge job i Danmark – vi ser jo også gerne danske studerende vender beriget hjem efter endt uddannelse i udlandet”, siger rektor og fortsætter:

”Vi har en fælles opgave med at styrke beskæftigelsen blandt de udenlandske kandidater, men vi skal også glæde os over, at udenlandske studerende med regeringens egne tal samlet set giver en økonomisk gevinst for Danmark på mellem 100.000-350.000 kr. pr. studerende. Derfor er det ekstra ærgerligt, at man nu vælger at skrue ned for investeringen i stedet for at fokusere på, hvordan man øger udbyttet af den”.

Politik og strategi, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab