Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sommerfest: Tilmeldingen er åben

Årets sommerfest på Health byder på kolonihavestemning, standup med Jonatan Spang og livemusik med Jungle Boogie Band. Hvis det er noget for dig, er det nu, du skal tilmelde dig og bede dine kolleger gøre det samme.

11.04.2016 | Sabina Bjerre Hansen

Tilmeld dig sommerfesten på Health og glæd dig til en festlig aften med kollegerne.

Tilmeld dig sommerfesten på Health og glæd dig til en festlig aften med kollegerne.

Fredag den 24. juni 2016 holder Health sommerfest for alle medarbejdere fra kl. 18-02. Festen foregår i DGI-huset i Aarhus, som i dagens anledning bliver forvandlet til en hyggelig kolonihave.

Du kan glæde dig til en aften med lækker dansk sommermad, læskende drikkevarer og socialt samvær med dine kolleger. I løbet af aftenen underholder standupkomiker Jonatan Spang, og senere er der dans til livemusik af Jungle Boogie Band.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Billetter sælges efter først til mølle-princippet, så hvis du vil være sikker på at komme med, skal du tilmelde dig hurtigt. Sidste frist for tilmelding til Healths sommerfest er onsdag den 1. juni 2016.

Det koster 200 kroner at deltage i festen, og du tilmelder dig via webshoppen.

Læs mere i invitationen, som også er landet i din indbakke.

Arrangement, Administration (Faglighed), Videnskabelig medarbejder, Health, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende