Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Specialestuderende til Aarhus 2017 søges

Vil du være med til at undersøge, hvilken betydning Aarhus 2017 kan få for byen og regionen? rethinkIMPACTS 2017 søger specialestuderende til at undersøge forskellige effekter af Aarhus 2017 fordelt på 3 specialeprojekter.

20.10.2014 | Lonni Klitgaard

Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017 og i den forbindelse har Aarhus Universitet og Aarhus 2017 indgået et stort og ambitiøst analysearbejde, der skal evaluere Aarhus 2017.

"­Det har været utrolig spændende at være så tæt på aktuel forskning, og Aarhus 2017 er et af de største europæiske kulturprojekter lige nu."


I den forbindelse søger rethinkIMPACTS 2017 specialestuderende til at undersøge forskellige effekter af Aarhus 2017 fordelt på 3 specialeprojekter:

1.     Aarhus 2017 – Evaluering

rethinkIMPACTS 2017 beskæftiger sig med 5 evalueringsområder, og der er brug for nye metodebud- og tilgange.
Er du interesseret i analyser og evaluering, kan du derfor som specialestuderende i ”Aarhus 2017 – Evaluering” eksempelvis bidrage til rethinkIMPACTS 2017 i form af udvikling og testning af evalueringsdesign. 
Du kan læse mere om specialeopslaget her

2.     Aarhus 2017 – Internationalisering

Aarhus 2017 har som målsætning at styrke den europæiske identitet og samarbejdet med det øvrige Europa.
Derfor har du som specialestuderende i ”Aarhus 2017 – Internationalisering”muligheden for at belyse betydningen af europæisk identitet i regionen igennem forskellige analyser. 
Du kan læse mere om specialeopslaget her

3.     Aarhus 2017 – Samarbejde mellem kommuner

Aarhus 2017 er som noget helt nyt et stort samarbejdsprojekt mellem samtlige kommuner i hele regionen. Projektets succes er afhængig af, hvordan dette samarbejde kommer til at fungere.
I ”Aarhus 2017 – Samarbejde mellem kommuner” vil du som specialestuderende kunne foretage forskellige analyser af bl.a. målsætninger og interesser blandt de politiske aktører.
Du kan læse mere om specialeopslaget her

”Jeg ville gerne lave et projekt, der ville få en værdi efterfølgende, og jeg føler, at mit projekt er blevet hørt, netop fordi der er denne interesse for det.”


Læs mere om, hvad det vil sige at skrive speciale inden for Aarhus 2017 – læs interview med Maria Stensgaard Pedersen, cand.mag. i Æstetik og kultur, der netop har afsluttet sit speciale med titlen:
RETHINK’ som motivation? En empirisk undersøgelse af fire udvalgte kulturaktørers engagement i et europæisk kulturhovedstadsprojekt Aarhus 2017 her

Læs mere om rethinkIMPACTS 2017

Uddannelse, Studerende, Studier, Enhedsadministration