Studiemiljø: Indsatser på universitetsniveau siden 2014

Få et overblik over tværgående indsatser, der er gennemført som opfølgning på studiemiljøundersøgelsen 2014.

23.10.2016 | Camilla Schrøder

Studiemiljø

Især trivsel, stress og digitalisering har haft universitetsledelsens fokus som opfølgning på studiemiljøundersøgelsen 2014. FOTO: Anders Trærup

Det største arbejde med studiemiljøet foregår i de enkelte fagmiljøer. Udfordringerne her kan variere meget mellem de enkelte studiemiljøer. Der kan eksempelvis være udfordringer med læsepladser på én uddannelse, mens det på en anden uddannelse er muligheder for feedback, der fylder mest hos de studerende.

Men på udvalgte områder, har det som opfølgning på studiemiljøundersøgelsen i 2014 givet mening med tværgående indsatser af mere generel karakter. Især trivsel, stress og digitalisering har haft universitetsledelsens fokus. Nedenfor er oplistet de væsentligste eksempler.

Trivsel.au.dk

Trivsel.au.dk samler de tilbud, alle AU-studerende kan benytte for at øge trivslen på studiet. Trivsel-sitet drives af studievejledningen og er siden 2014 blevet opgraderet væsentligt.

  • Der er tilføjet mere inspiration og flere værktøjer, som kan hjælpe studerende til at håndtere studiemæssige udfordringer som læsegruppearbejde, stress og studieplanlægning.
  • Brugerfladen er blevet forbedret, så hjælpen er lettere tilgængelig.
  • Værktøjerne bruges i praksis af studievejledningen og i forbindelse med forskellige workshops.

Arrangementer

Udvalget for Uddannelse har i samarbejde med Studenterrådet stået i spidsen for to større arrangementer for studerende og undervisere.

  • Et stormøde om stress og stresshåndtering, hvor forskellige måder at håndtere stress på blev præsenteret. Mødet er siden fulgt op af dialog mellem Studenterrådet og Studievejledningen om fortsat udvikling af vejledningsmuligheder.
  • Et arrangement om feedback til studerende med de universitetspædagogiske centre som medarrangør. Ved arrangementet blev der præsenteret feedbackmetoder, som de studerende selv efterfølgende kunne bringe i anvendelse. Derudover har de universitetspædagogiske centre taget de studerendes ønsker og behov for feedback med i deres tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for undervisere.

Educational IT

2014-undersøgelsen viste bl.a., at kun få studerende oplevede, at der blev gjort brug af de elektroniske læringsplatformes potentialer til at aktivere de studerende. Derfor har ledelsen iværksat en tværgående indsats inden for educational IT, som har til formål at støtte lokale initiativer inden for digitaliseringen af læringsrummet. Som eksempler på en lang række lokale projekter, der har fået støtte, kan nævnes:

  • Omlægning af fag til mere differentierede og fleksible læringsaktiviteter – såkaldt blended learning. I den forbindelse er der bl.a. gennemført forsøg med klikkere, tablets og touchskærme samt integration af video, simulering, spil og afstemninger i undervisningen. Erfaringerne skal bruges til at forbedre og udbrede indsatserne, så flest mulig studerende oplever en undervisning, der udnytter de digitale muligheder.
  • Der er gennemført studietur til ledende universiteter inden for educational IT. Det kom der værdifulde input ud af til AU’s videre arbejde med at sætte strategiske mål og implementere blended learning og online undervisning i større skala.
  • Der er afholdt en konference om educational IT med det formål at inspirere undervisere til at arbejde med det i egen undervisning. En afledt effekt har bl.a. været et pilotprojekt med blended learning på MBA-uddannelserne.

 

 

 

Administrativt, Administration (Faglighed), Studerende, Ekstern målgruppe, Enhedsadministration