Nyt studie fra Aarhus Universitet peger på, at det er en fordel for både patienter og samfundsøkonomi, at en diabetes-diagnose stilles så tidligt som muligt. Allerhelst før symptomerne viser sig.

15.04.2018 | Henriette Stevnhøj

Registerstudie fra Aarhus Universitet slår fast, at det er kæmpegevinst for samfundet, hvis diabetespatienter opspores og behandles, før de udvikler alvorlige senkomplikationer.

Hvis diabetes opdages og behandles tidligt, kan alvorlige komplikationer som hjerte-kar-sygdom og for tidlig død forebygges mere effektivt. Samtidig sparer sundhedsvæsenet millionudgifter på færre indlæggelser, lægebesøg og medicin. Det viser et forskningsstudie fra Aarhus Universitet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia.

Resultaterne bygger på et dansk registerstudie med 157.107 borgere i alderen 40 til 69 år, der i årene 2001-2006 systematisk blev tilbudt at udfylde et spørgeskema af deres praktiserende læge for at kortlægge risikoen for at få diabetes. Borgerne med høj risiko blev tilbudt screening, og de, som efterfølgende viste sig at have diabetes, blev tilbudt forebyggelse og behandling.  

Sideløbende fulgte forskningsgruppen en kontrolgruppe med 1.759.285 personer, som ikke blev tilbudt systematisk screening. Studiet har fulgt personerne fra både screenings- og kontrolgruppen, som i perioden 2001 til 2009 blev diagnosticeret med diabetes. I alt 139.075 patienter. Efter seks års opfølgning viser studiet, at de 13.992 diabetespatienter i screeningsgruppen har markant lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og for at dø for tidligt, end patienterne fra kontrolgruppen.

Tidlig diagnosticering – færre komplikationer

Sammenlignes screeningsgruppens og kontrolgruppens omkostninger i sundhedsvæsenet før og efter diagnosen blev stillet, fremgår det desuden, at patienterne i screeningsgruppen bruger færre ydelser i sundhedsvæsenet og tager mindre medicin. Det fortæller førsteforfatter på studiet, ph.d. Camilla Sortsø:

”Studiet sandsynliggør, at diabetespatienter, der findes og behandles af læger, som er uddannet til systematisk screening, ikke har et så kompliceret sygdomsforløb som patienter, der blev diagnosticeret senere og måske først, når de havde udviklet sen-komplikationer. Det hænger sammen med, at diabetes er en sygdom, hvor forebyggelse spiller en vigtig rolle, eksempelvis i form af livsstilsændring og medicinsk behandling. Jo før en patient diagnosticeres, jo større er sandsynligheden for, at følgesygdomme kan hæmmes i at udvikle sig”, siger Camilla Sortsø.

En samfundsøkonomisk fordel

Tidligere studier har vist, at der er et stort potentiale ved at tilbyde tidlig opsporing af diabetes ved systematisk brug af et risikospørgeskema. Den netop publicerede undersøgelse peger på, at det ikke alene gavner patienternes helbred og livslængde, men at der også er en samfundsøkonomisk effekt ved screeningsprogrammet. I studiet er det beregnet, at de relativt lave udgifter til screeningsprogrammet sammenholdt med omkostningsforskellen mellem de to grupper, kan spare det danske sundhedsvæsen for 280 millioner kroner over fem år. Forklaringen skal findes i de færre indlæggelser og ambulante kontroller, færre besøg hos praktiserende læge samt mindre medicinudgifter i screeningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Camilla Sortsø understreger, at udfordringen ved sammenligningen er, at det kræver, at de tidligt opsporede patienter forbliver velregulerede. Hvis der ikke bliver taget hånd om deres type 2-diabetes, så vil deres sygdom udvikle sig på linje med den ikke-screenede gruppe. Så vil omkostningerne i sundhedsvæsenet vil stige, og effekten af den tidligere opsporing dermed blot forskydes til senere i livet.

”Generelt er der i vores samfund en vis tilbageholdenhed i at investere i forebyggelse. Det nye studie peger på, at der formentlig er et økonomisk rationale i at sætte tidligere ind, når det gælder diabetesopsporing og -behandling. Diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, som kun bliver værre og genererer massive omkostninger til følgesygdomme som fx hjerte-karsygdom, hvis man lader stå til. Diabetes er en tilstand, man kan finde og behandle i tide”, siger Camilla Sortsø.

Bag om studiet:

• Studietype: Et ikke-radomiseret register-studie. Grundata stammer fra ADDITION-studiet, ny data er indsamlet fra Den Danske Diabetesdatabase og Landspatientregisteret.
• Samarbejdspartnere: Applied Economics and Health Research, København, University of Cambridge School of Clinical Medicine, Danish Diabetes Academy, OUH, Syddansk Universitet.
• Finansiering: Det aktuelle studie er støtte af Diabetesforeningen. Fra 2001 til 2010 modtog ADDITION studet financiel støtte fra offentlige fonde (85%) og medicinalindustrien (15%): Novo Nordisk AS, Novo Nordisk Scandinavia AB, ASTRA Denmark, Pfizer Denmark, GlaxoSmithKline Pharma Denmark, SERVIER Denmark A/S and HemoCue Denmark A/S.
• Link til den videnskabelige artikel: https://www.springermedizin.de/effect-of-screening-for-type-2-diabetes-on-healthcare-costs-a-re/15542004?fulltextView=true

Kontakt:

Professor, dr.med.sci Torsten Lauritzen
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
M: 20 43 69 31
E-mail: tl@ph.au.dk

Ph.d. Camilla Sortsø
Institute of Applied Economics and Healths research
M: 23 45 85 03
E-mail: cs@livalife.com

Doctor Rebecca Simmons (engelsktalende)
University of Cambridge
Telephone: +44(0)1223-761556
E-mail: rks34@medschl.cam.ac.uk

Om ADDITION studiet

De publicerede resultater tager udgangspunkt i den danske del af ADDITION studiet. ADDITION studiet er et dansk initieret, internationalt studie med samarbejdspartnere i England og Holland. Studiet blev initieret i år 2000 som en lodtrækningsundersøgelse, hvor praktiserende læger fra 181 lægehuse i Danmark deltog.

Alle de praktiserende læger blev uddannet i systematisk tidlig opsporing af diabetes. Størstedelen af de praktiserende læger udsendte et risiko-spørgeskema til alle patienter 40 til 69 årige patienter, mens en mindre gruppe praktiserende læger udleverede spørgeskemaet til deres patienter, når de søgte læge af andre grunde end diabetes. Halvdelen af lægerne var desuden uddannet til at give en intensiv behandling bestående af livsstilsændringer (sund kost, motion og rygeophør) og forebyggende medicin, som fx sænker blodsukkeret, blodtrykket og kolesterol i blodet. Den anden halvdel af lægerne behandlede efter gældende behandlingsvejledninger. Lodtrækningsundersøgelsen viste et fald i hjerte-karsygelighed på 17% efter 5 år. En relevant, men ikke statistisk signifikant forskel. Sygeligheden og dødeligheden i den gruppe, som blev behandlet efter gældende behandlingsvejledninger, viste sig at være betydeligt mindre end blandt patienter, som fik stillet diabetesdiagnosen uden systematisk screening.

”I 2017 viste vi, at hyppigheden af hjerte-karsygdom og for tidlig død var henholdsvis 16% og 21% lavere blandt patienter med ny-opdaget diabetes tilknyttet læger uddannet til systematisk høj-risiko screening end blandt læger, som ikke opsporer diabetes systematisk og dermed først finder patienterne senere, når de er mere syge. Dette er et behandlingsmæssigt relevant og statistisk signifikant resultat baseret på en 6 års opfølgningsperiode. Det er dette fund, som ligger bag ved de resultater, som nu er offentliggjort med Camilla Sortsø og Rebecca Simmons som de drivende kræfter.”, siger professor, dr.med. Torsten Lauritzen, Aarhus Universitet, som er en af ankermændene bag ADDITION-studiet.