Flere ældre, dyrere medicin, mange multisyge og krav om effektivisering vil i stigende grad udfordre sundhedssektoren. Hvordan dimittenderne fra de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser skal spille ind i det i fremtiden var omdrejningspunktet for instituttets visionsworkshop.

12.12.2017 | Sabina Bjerre Hansen og Simon Byrial Fischel

Hvordan ser det danske sundhedsvæsen ud om ti år? Hvilke profiler og kompetencer vil der blive behov for? Og hvordan kan vi med vores uddannelser imødekomme de krav og behov? Det var blandt spørgsmålene, da prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted og institutleder Klavs Madsen den 5. – 6. december 2017 havde samlet ca. 40 repræsentanter for Institut for Folkesundheds ledelse, forskere, undervisere, studerende og aftagere til visionsworkshop.

Deltagerne skulle diskutere visioner og strategi for instituttets i alt otte uddannelser og komme med input til, hvordan uddannelserne kan sammensættes, så de både i indhold, form og struktur matcher den – ukendte – fremtid, som de studerende uddannes til.

”Det handler om overordnede visioner og strategier. Vi skal sikre, at vores uddannelser har markante profiler, så vores udbud ikke bliver en grå masse og forsvinder i mængden. Hvad er de respektive uddannelsers særkende, og hvordan kan de hver især spille ind i de udfordringer, som vi forventer rammer sundhedsvæsnet de kommende år?” spurgte institutleder Klavs Madsen.

Se videoen fra workshoppen, og hør nogle af deltagernes bud på, hvad de har fået ud af det indledende visionsarbejde.

Presset på sundhedsvæsnet bliver stort

Professor og programleder for sundhed Jakob Kjellberg fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, holdt oplæg på workshoppen under overskriften ’Trends for fremtidens sundhedsvæsen’. En af hans pointer var, at presset på det danske sundhedsvæsen og dets aktører er og bliver stort.

”Sundhedsvæsnets budget er stort. Der kommer ikke flere penge til. Dimittenderne skal målrette og effektivisere inden for rammen. Det er det, de skal rustes til. De skal ikke ud og levere flere ydelser eller gøre det bedre for patienterne og borgerne generelt. Det er en lidt frelst og urealistisk tilgang,” sagde Jakob Kjellberg.

Han vurderede, at dimittendernes evne til at kommunikere, koordinere, lede og implementere indsatser på tværs af sektorer og fagligheder er alfa og omega. Og den bold var Charlotte Ringsted hurtig til at gribe.

”Afsættet for visionsprocessen er ikke en effektiviseringsøvelse. Jakob Kjellbergs oplæg var tænkt som inspiration. Vi skal spille ind i de kompetencer, der efterspørges fx kommunikation og koordinering. Og det kan jeg da godt se os implementere i uddannelserne på Folkesundhed. Det er præcis kandidater, som dem vi uddanner, der kan gøre en forskel i et presset sundhedsvæsen. Og hvis vi ikke bringer vores dimittender i spil, hvem skulle så?” spurgte hun retorisk.

Fælles fundament – forskellige vinkler og tilgange

Helt overordnet var der enighed om, at instituttets uddannelser skal bidrage til samfundets kontinuerlige udvikling, vækst og velfærd. Uddannelserne arbejder ud fra en bred sundhedsopfattelse, der rækker langt ud over den del af befolkningen, som allerede er syge, da opfattelsen favner fx både forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering.

Derudover var der enighed om, at ’akademia’ skal være det uomtvistelige fundament, som dimittendernes kompetencer skal bygge på. Uddannelserne skal være evidens- og forskningsbaserede, og dimittenderne skal kunne undre sig, være konstruktivt kritiske, reflektere og diskutere på et solidt fagligt grundlag. Det er en forudsætning for, at de kan tænke i tværfaglighed, håndtering af ny teknologi og entreprenørskab.

Også ønsket om at øge fokus på tværfagligt samarbejde gik igen. Men det er vigtigt, at uddannelserne ikke tilbyder det samme. De skal have deres egen profil og samtidig have øje for, hvad de kan udrette i fællesskab.

På uddannelsen i folkesundhedsvidenskab skiller dimittenderne sig fx ud ved at uddanne specialister i helhedsorienterede og sundhedsfremmende indsatser. Det er bl.a. den samfundsvidenskabelige vinkel, der adskiller denne uddannelse fra det øvrige udbud på instituttet. De har en tværfaglig tilgang til sundhedsvidenskab. Og det er noget, som flere af de andre uddannelser vil lade sig inspirere af. Fokus skal være mere helhedsorienteret og tværsektorielt. Fx uddannes dimittenderne ikke udelukkende til jobs på sygehusene, men også til job i kommunerne eller i den private sektorkommunalt og privat regi.

Uddannelserne skal være i sync med omverdenen

Der var et ønske om, at instituttets uddannelser generelt skal være endnu mere erhvervsorienterede, end det er tilfældet i dag. Der skal skabes en stærk relation til erhvervslivet fx via praktik og specialesamarbejder – fx ligesom det allerede er tilfældet på idrætsuddannelsen. Her har man særlige forløb for studerende, der gerne vil den praksisorienterede tilgang.

Både oplæg og diskussion viste, at der er høje krav til morgendagens dimittender fra de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser. De skal kunne lede, drive og implementere projekter. De skal have organisatorisk og politisk forståelse. Og de skal være løsningsorienterede, kvalitetsbevidste og engagerede. Frem for alt skal de på flest mulige parametre matche de krav, som fremtidens sundhedsvæsen stiller til dem. Kravene er høje, men ikke urealistiske, sagde prodekanen.

”Vi kan godt ruste vores dimittender til det her. Vi skal have nogle skarpe profiler for hver enkelt uddannelse, så både de studerende og vores aftagere kan se præcis, hvad vi kan byde ind med. Forventningsafstemningen er vigtig. Uddannelserne rummer stort potentiale. Vi uddanner jo netop vores studerende i de kompetencer, som i stigende grad efterspørges,” sagde Charlotte Ringsted.

Hvad sker der nu?

Alle input og idéer blev noteret, og prodekan Charlotte Ringsted skal nu – sammen med en styregruppe –lave et udkast til en vision for alle instituttets uddannelser og et strategisk grundlag. Når udkastet er klar, bliver det sendt i høring hos både undervisere, studerende og aftagerpaneler.

Når den endelige version er færdig i foråret 2018, skal studienævnene vurdere, om der er behov for at ændre eller tilpasse uddannelserne.

Kontakt

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93 50 82 22
Mail: charlotte.ringsted@au.dk

 

Hvilke uddannelser drejer det sig om?

Institut for Folkesundhed har otte uddannelser, som varetages af tre studienævn:

 

Studienævnet for folkesundhedsvidenskab

• Bachelor i folkesundhedsvidenskab

• Kandidat i folkesundhedsvidenskab

 

Studienævnet for idræt:

• Bachelor i idræt

• Kandidat i idræt

 

Det sundhedsvidenskabelige studienævn:

• Sundhedsfaglig kandidat

• Kandidat i optometri og synsvidenskab

• Kandidat i sygepleje

• Master i klinisk sygepleje