Omkring 300 gæster med forskellig tilknytning til den netop indviede bygning i Aarhus Universitetspark, Skou-bygningen, lyttede til festtaler og fik rundvisning i den topmoderne forskningsbygning. Krabbekløerne vender vi tilbage til…

08.10.2018 | Ida Skytte

Det var ikke en rød snor, men en 3D-printet DNA-streng, der blev klippet over for at markere åbningen af den nye gule murstensbygning, Skou-bygningen, i Universitetsparken i Aarhus.

Indvielsen fandt sted mandag den 8. oktober, den dag, hvor bygningens navnefader og tidligere Nobelpristager Jens Christian Skou, ville være fyldt 100 år. 

DNA-strengen blev klippet over af hovedpersonens enke, Ellen-Margrethe Skou. 

^{Til stort bifald klippede Ellen-Margrethe Skou, Jens Christian Skous enke, "snoren" til den nye bygning. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet}

”Jens Christian forsømte aldrig en lejlighed, når vi var ude eller i Danmark, til at prise sine arbejdsvilkår og fortælle, hvor fremragende det var. Og en gang imellem tænkte jeg: ”Mon ikke du overdriver lidt?”. Men han kunne ikke overdrive det her. Jeg håber, at der er nogen, der vil gøre det samme – prise de arbejdsvilkår, Aarhus Universitet byder sine forskere,” sagde hun foran de omkring 300 gæster, der både sad på stole, stod på trapperne og etagen oven over i det åbne atrium.

Arkitektonisk vellykket bygning

Der var foruden Jens Christian Skous enke flere af dagens talere, der roste bygningen og de muligheder, den skaber for den biomedicinske forskning.

”En fantastisk smuk ny bygning i det der efter min opfattelse er verdens smukkeste campus,” lød betegnelsen fra byens borgmester Jacob Bundsgaard (S). 

^{Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, spåede store muligheder og opdagelser i den nye biomedicinske forskningsbygning. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet}    

”Bygningen rummer ambitionsniveauet til, at man kan gøre nye store opdagelser,” sagde borgmesteren, der også bemærkede, hvordan forskningsmiljøet er med til at skabe arbejdspladser og gunstige ”erhvervseventyr” med store bevillinger som følge.

Lars Bo Nielsen, dekan på Health, gav i sin tale et indblik i, hvor højteknologisk og moderne, bygningens ca. 15.000 kvadratmeter er. Men at rør, ledninger, udluftning, robotter og andet automatik – heldigvis - ikke er det, der springer i øjnene.  

^{Skou-bygningen fik ros for at passe ind i den nuværende gule murstens-byggestil og samtidig skabe fornyelse. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet} 

”Jeg er ikke arkitekt, men jeg tror, at mange vil være enige med mig i, at vi indvier en arkitektonisk ekstremt vellykket bygning,” sagde Lars Bo Nielsen.

Han understregede, at bygningen skal skabe forskning i verdensklasse og tiltrække og fastholde de skarpeste hjerner i verden.

”Jeg tror, at Skou-bygningen vil få afgørende betydning for udvikling af biomedicinsk forskning i Danmark,” sagde dekanen.    

Universitetets rektor, Brian Bech Nielsen stemte i:

”Hvis man skulle lave en bygning, der afspejler Jens Christian Skous betydning for Aarhus Universitet, så skulle den nok have haft væsentlig flere etager.”

Store ambitioner på instituttets vegne

Det tårnhøje ambitionsniveau gik igen i flere af talerne. En af dem, der luftede store forhåbninger til fremtidens forskning i Skou-bygningen, var Anna Wedell, fysikprofessor på Karolinska Instituttet og formand for Nobelpriskomiteen for fysik/medicin.

”Jeg håber, at vi kommer til at se flere Nobelpriser her fra,” sagde hun.

Den samme drøm gav Jacob Bundsgaard udtryk for.

”Hvem ved, måske er der i dag sået frø til den næste Nobelprismodtager fra Aarhus Universitet,” lød det i borgmesterens tale.

Jens Christian Skou fik i 1997 Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den såkaldte natrium-kalium-pumpe, der er en membran-pumpe, som bl.a. er nødvendig for, at celler kan fungere. Opdagelsen hvilede på forsøg udført på nervetråde fra krabber – og derfor fik dagens gæster selvfølgelig krabbeklør til receptionen.

Ud over receptionen var der også rundvisning i den topmoderne dyrestald til mus og rotter.

^{Under rundvisningen blev gæsterne og journalisterne blandt andet vist rundt i den topmoderne dyrestald til op mod 30.000 mus og rotter. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet}

Rosende ord til hovedpersonen

Selv om hovedpersonen ikke var til stede, fyldte han alligevel meget i talerne og bevidstheden. Fysiologen Jens Christian Skou er den seneste dansker, der har modtaget Nobelprisen.

”Han var – og vil til stadighed være – en ledestjerne for andre forskere. Han har vist vejen, vist hvor langt man kan nå i Aarhus, og at vi på trods af vores liden størrelse set i international sammenhæng godt kan have store ambitioner her i Aarhus,” sagde Jacob Bundsgaard.

Også universitetets rektor, Brian Bech Nielsen, roste Jens Christians Skous kvaliteter som forsker.

”Han havde alle de kvaliteter, der kendetegner en ægte international topforsker. Han var dygtig til at undre sig – og utrolig ihærdig, når det gjaldt om at forfølge sin undren. Han var optaget af, at hans viden skulle komme de studerende og samfundet til gavn. Og så var Jens Christian ikke mindst meget vedholdende i sin insisteren på frihed som en grundessens i god forskning,” sagde han til mandagens indvielse.