Lundbeckfonden bevilger 10 millioner kroner til forskningsprojekt, der skal undersøge om Parkinsons sygdom starter i tarmen allerede mange år inden, det rammer hjernen.

09.11.2015

Overlæge Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling, PET Center på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har netop modtaget et femårigt Fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden.

Allerede 10-20 år inden patienter får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, har mange af dem oplevet problemer med fordøjelsen som for eksempel forstoppelse. Det kan være et meget tidligt tegn på, at de nervebaner, der regulerer tarmfunktionen, er beskadigede. Ny forskning tyder på, at Parkinsons sygdom måske starter i tarmen og derfra spreder sig til hjernen igennem de nervetråde, der forbinder tarmen med hjernen.

Overlæge Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling, PET Center på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har netop modtaget et femårigt Fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til at teste denne hypotese til bunds.
”Vi har udviklet verdens første metode til at tage billeder af de nervebaner, der blandt andet styrer tarmfunktionen. Derfor kan vi nu se, om nervebanerne allerede er beskadiget flere år før patienter får symptomer på Parkinsons sygdom,” siger Per Borghammer.

Sunde lysende nerver eller bleg tarm

Metoden udnytter et radioaktivt sporstof, som binder sig til et særligt enzym i det parasympatiske nervesystem. Det er en del af nervesystemet, der forbinder kroppens organer med hjernen og rygmarven, og blandt andet står for fordøjelsen. Enzymet findes i sundt nervevæv, men er ikke til stede, når nervevævet er beskadiget.

Når Per Borghammer sprøjter sporstoffet ind i patienter, kan han efterfølgende bruge en bestemt type skanning (PET) til at tage billeder af nerveforbindelserne. Et stærkt signal betyder, at nerverne er sunde, mens et svagt signal viser, at der er tab af nerveforbindelse.

”Vi har skannet mere end 30 Parkinsons-patienter og de har stort set alle sammen en ’bleg tarm’ på PET-skanningerne i forhold til raske kontrolpersoner,” siger den nyudnævnte Lundbeckfond Fellow. ”Vi forventer at se tegn på disse nerveskader i tarmen mange år før diagnosen stilles.”

Med bevillingen fra Lundbeckfonden har han arbejdsro de næste fem år. Med skanningsmetoden skal han nu undersøge et større antal patienter, der endnu ikke har fået diagnosen Parkinsons sygdom, men som højst sandsynlig vil få den. Man ved nemlig, at størstedelen af patienter med en særlig søvnforstyrrelse, REM sleep behaviour disorder (hvor patienterne under drømmesøvnen fysisk opfører sig, som de gør i drømme), senere udvikler Parkinsons sygdom. Ved at skanne disse patienter, kan Per Borghammer efterforske om hypotesen holder vand: om de tidligste tegn på Parkinsons sygdom kan ses ved at skanne tarmen.

Tidlig diagnose giver bedre behandlingsmuligheder
Hvis det viser sig, at de tidligste tegn på Parkinsons sygdom ses i tarmen, betyder det også, at hans metode kan bruges til at stille diagnosen langt tidligere end det er muligt nu.

”I øjeblikket er der ikke udviklet lægemidler, der kan stoppe Parkinsons sygdom. Men i det øjeblik en sådan behandling kommer på markedet, er det vigtigt, at diagnosen stilles så tidligt som muligt, så patienterne kan blive behandlet, inden de udvikler alvorlige symptomer,” understreger Per Borghammer.

Lundbeckfonden har valgt at støtte Per Borghammer med et Fellowship, da hans forskningsprojekt har stort potentiale for at give en bedre forståelse af Parkinsons sygdom:

”Per Borghammer er en højt kvalificeret klinisk arbejdende forsker med et velgennemtænkt projekt, der skal teste en elegant hypotese. Der er god sandsynlighed for at hans forskning vil generere ny grundlæggende viden om Parkinsons sygdom, ligesom projektet åbner for at afsøge nye mulige behandlingsveje,” udtaler forskningschef i Lundbeckfonden, Anne-Marie Engel.


Om Lundbeckfondens fellowship-program
Med fellowship-programmet ønsker Lundbeckfonden at give talentfulde forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i fem år. Hver fellow modtager en forskningsbevilling på 10 millioner kroner. Bevillingerne går til yngre forskere, der har erhvervet en ph.d.-grad inden for de sidste 5-7 år og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskningsgrupper inden for sundhedsvidenskab.

Fakta om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. I Danmark lider 7000 personer af sygdommen og på verdensplan anslår man, at 7-10 mio. mennesker har Parkinsons sygdom. Sygdommen er kronisk og tiltager langsomt efterhånden som man mister stadig flere af de nerveceller i hjernen, der producerer vigtige signalstoffer, herunder dopamin. Dopamin er et signalstof, der overfører beskeder fra en nervecelle til den næste. Dopaminmanglen er årsag til de primære fysiske symptomer som rysten, muskelstivhed og langsomme træge bevægelser.

Nyheden er bragt på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside d. 6/11 2015