Systemet REDCap muliggør, at forskere kan registrere, gemme og håndtere persondata, så alle sikkerhedskrav er opfyldt. På to år har 1000 brugere set fidusen, men der er plads til mange flere. Det samme gælder andre tilbud i Institut for Klinisk Medicins Clinical Trial Unit.
30.10.2017 |
’50 millioner fluer kan ikke tage fejl’, skrev en restauratør for nogle år siden på facaden af sin i øvrigt velrenommerede pizza-restaurant. Noget tyder på, at samme mekanisme gør sig gældende i REDCap, som er Institut for Klinisk Medicins anbefalede datamanagement-system til klinisk forskning.
I hvert fald har 1000 IKM-forskere og samarbejdspartnere fra 800 forskningsprojekter på to år fundet vej til REDCap, der, ganske som en ordentlig pizza, er kendetegnet ved at være en hurtig og lettilgængelig standardløsning med mulighed for både tilkøb og individuelle tilpasninger.
”Man kan også sige, at REDCap i udgangspunktet er ’stangtøj’. En standardløsning, der passer til de fleste, som kan registrere, gemme og håndtere persondata på en måde, der opfylder både videnskabelige krav og lever op til områdets mange love og regler,” siger datamanager Jakob Hjort fra IKM-CTU, instituttets Clinical Trial Unit, som bl.a. rummer REDCap.
”Vi støder også på kliniske forskningsprojekter, hvor stangtøjet ikke slår til, og hvor vi må udvide med en skræddersyet løsning. Den form for tilkøb er også en mulighed. Mit bud er, at systemets bredde er en vigtig årsag til, at vi så hurtigt er kommet op på 1000 brugere,” siger Jakob Hjort.
Når vi overhovedet har fået REDCap, skyldes det, at kliniske forskere for seks år siden blev pålagt meget restriktive krav til opbevaring og håndtering af persondata. Det skete fra den ene dag til den anden med indførelsen af Danske Regioners retningslinjer for datahåndtering af offentlig klinisk forskning.
Imidlertid fulgte der ingen løsninger med restriktionerne, så efter en periode, hvor den enkelte forsker selv måtte opfinde lovlige måder at håndtere data på, tog IKM opgaven på sig. Og i oktober 2015 var der århusiansk premiere på REDCap, som oprindeligt er udviklet på Vanderbilt University.
For at komme i gang har man som forsker mulighed for at melde sig på et introduktionskursus. Herefter er der gratis workshops hver anden uge, en slags fælles arbejdslejr hos Jakob Hjort, som er målrettet de brugere, der har brug for hjælp til fx at sætte en randomisering op, eller som har mod på at lære nye features.
”Kursus og workshops koster ingenting, men man må have pungen op ad lommen ved konsulentbistand én til én,” siger Jakob Hjort, der selvfølgelig er glad for 1000 brugere på to år.
”Det må siges at være en overbevisende begyndelse, men den det rokker ikke ved, at der stadig er lokale kliniske forskere, som formentlig ikke aner, at systemet findes – som nøglen til den nemme og hurtige forskningsproces. Og det synes jeg er ærgerligt,” siger han.
Samme opfattelse har Helene Nørrelund. Hun er koordinator i IKM-CTU og overbevist om, at REDCap ikke den eneste succes med plads til flere brugere.
Helene Nørrelund peger fx på, at man som IKM-forsker har adgang til to timers gratis statistisk vejledning i forbindelse med kliniske forsøg i Biostatistical Advisory Service (BIAS), som en Core-facilitet med base på Institut for Folkesundhed.
”I første halvdel af 2017 har BIAS ydet gratis statistisk vejledning til 63 forskningsprojekter på Institut for Klinisk Medicin, og det er min fornemmelse, at flere kunne have glæde af kompetent sparring ift. det planlagte forsøgsdesign, styrkeberegningen eller ift. den endelige data-analyse,” siger Helene Nørrelund.
Et andet overset hjælpetilbud i IKM-CTU er ifølge Helene Nørrelund ’Gode råd til budgetter’. Et tilbud, der på den ene side informerer generelt om priser og opmærksomhedspunkter – som fx, at mange forskere undervurderer, hvor lang tid ting tager – og på den anden side tilbyder, at man kan få sit specifikke budget vurderet af budget-eksperter på AUH.
”Der er altså både tale om hjælp til selvhjælp og muligheden for konkret feedback på et område, der alt andet lige ikke er forskerens kernekompetence, og hvor en masse budgetposter skal huskes,” siger Helene Nørrelund.
Ud over ’REDCap’, ’Biostatistical Advisory Service’ og ’Gode råd til budgetter’ tilbyder IKM-CTU administrativ hjælp til registrering i ’ClinicalTrials.gov’ - en offentlig database, som kan anvendes til registrering af alle projekter, som kræver myndighedsgodkendelse.
Senest er forskertilbuddet ’Lån en seng’ på vej som et nyt, formaliseret tilbud, hvor forskere kan låne op til otte forsøgssenge, fordelt på seks almindelige hospitalssenge og to på intensivafdelinger.
”Ideen er at mindske risikoen for, at kapacitetsproblemer i afdelingerne sætter en begrænsning for, hvorvidt der kan gennemføres forsøg. Det kan fx være forsøg, hvor forsøgspersonen gennem et døgn skal have taget blodprøver en gang i timen eller afprøvning af ny medicin med tæt overvågning af forsøgspersonerne ” siger Helene Nørrelund.
IKM-CTU ligger som hjemmeside under ’Forskerstøtte’ på IKM’s interne hjemmeside. Tilbuddene omfatter
Datamanager Jakob Hjort
Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 78 45 90 16
Mail: j.hjort@clin.au.dk
Én indgang koordinator og ph.d.-skoleleder Helene Nørrelund
Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 87 16 84 73
Mail: hwn@au.dk