Bedre udnyttelse af grundvandsressourcer, EU-retlige regler på det danske arbejdsmarked, nye læsninger af Markusevangeliet og lysbehandling af træthed blandt brystkræftpatienter. Det er nogle af forskningsområder, som AU-forskere har modtaget bevillinger til fra Det Frie Forskningsråd.
02.10.2015 |
16 AU-forskere får del i de 138 millioner kroner, som Det Frie Forskningsråd netop har uddelt til ambitiøse postdocprojekter, der skal bidrage til vækstlaget i dansk forskning. Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd og professor ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen ønsker alle de udvalgte forskere tillykke med bevillingen og tilføjer, at bevillingerne vil gøre Danmark klogere:
- En af Det Frie Forskningsråds fremmeste opgaver er at spotte de dygtigste forskertalenter, og postdocstipendier er et vigtigt instrument i den forbindelse. De er et afgørende bidrag til at sikre vækstlaget i dansk forskning, så vi fortsat har et solidt grundlag for at skabe banebrydende forskningsresultater. Det medvirker internationalt samarbejde til, og det er derfor positivt, at alle bevillingsmodtagere har et internationalt setup omkring sig”, siger han.
Se hvilke forskere og forskningsprojekter, der er blevet tildelt en bevilling her:
MOBILEX - mobilitetstipendier
Det Frie Forskningsråd uddeler også 52 mio. kr. til 25 dygtige forskere i de særlige MOBILEX – mobilitetsstipendier. 5 forskere fra Aarhus Universitet modtager disse stipendier, der skal styrke internationalisering af dansk forskning, give danskbaserede forskere mulighed for at slå sig ned i et forskningsmiljø i udlandet, mens forskere i udlandet kan gennemføre et forskningsophold i Danmark. Målet er at gøre det muligt for forskerne at udføre deres egne projekter og opnå yderligere forskererfaring samtidigt med, at de høster nye vinkler på deres forskningsideer gennem ophold ved danske og udenlandske institutioner.
Se alle de forskere, der har modtaget et MOBILEX-stipendium
Læs mere om Det Frie Forskningsråd