Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

25 mio. kr. til forskning i langvarig steroidbehandling

Med en bevilling på 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden er professor Jens Otto Lunde Jørgensen fra Institut for Klinisk Medicin én af de forskere, der skal skabe viden om, hvordan man opdager og afhjælper bivirkninger efter langvarig behandling med binyrebarkhormon.

07.04.2021 | Lise Wendel Eriksen

Professor Jens Otto Lunde Jørgensen er en af de forskere, der skal undersøge den langvarige behandling med binyrebarkhormon. Foto: Novo Nordisk Fonden

Omkring tre procent af den danske befolkning er hvert år i behandling med binyrebarkhormon som for eksempel lægemidlet prednisolon. Behandlingen i sig selv har betydelige bivirkninger, ligesom ophør af steroidbehandlingen kan udløse symptomer på nedsat binyrebarkhormon. Alligevel er der ifølge Jens Otto Lunde, som også er overlæge på Aarhus Universitetshospital, ikke dedikerede studier af behandlingens bivirkninger.

Derfor skal han nu sammen med forskere fra hele landet finde frem til ’the golden standard’ for behandling med binyrebarkhormon, der har været flittigt anvendt i sundhedsvæsenet i næsten 75 år. Projektet skal munde ud i de første evidensbaserede retningslinjer for diagnostik og behandling af bivirkninger forbundet med behandling med binyrebarkhormon, og Novo Nordisk Fonden støtter forskningsprojektet med 25 mio. kr.

Kontakt

Klinisk lærestolsprofessor og overlæge Jens Otto Lunde Jørgensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Diabetes og Hormonsygdomme
Mobil: 20 72 73 83
Mail: joj@clin.au.dk

Omtalen er baseret på pressemateriale fra Aarhus Universitetshospital

Bevillinger og priser, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Offentligheden/Pressen