Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

3 AU-forskere modtager grants fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har netop for første gang uddelt Proof of Concept grants. 3 AU-forskere modtager bevillinger på op til 1 mio. DKK. Der er uddelt otte bevillinger i første runde.

17.01.2019 | Ida Hammerich Nielson

Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute initiativ (BII) uddeler Proof of Concept grants til forskningsprojekter, der har et klart kommercielt fokus.

Aarhus Universitet ligger i top i første uddeling af Proof of Concept grants fra Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute initiativ (BII). Ud af de 8 projekter, der har fået en bevilling, er 3 AU-projekter. KU og DTU har fået hver 2 bevillinger, mens AAU har fået 1 bevilling.

De 3 AU-bevillinger er givet til:

Martin Roelsgaard Jakobsen, Institut for Biomedicin

Thomas Hansen (og Jørgen Kjems), Institut for Molekylærbiologi & Genetik og iNANO

Birgitta Knudsen, Institut for Molekylærbiologi & Genetik   

Alle 3 projekter vedrører teknologi, som er i gang med at blive kommercialiseret.

Se den samlede liste over bevillinger

BII arbejder på at bringe forskningen ud af laboratoriet, og Proof of Concept grant gives til projekter, der har et klart kommercielt fokus.  BII’s Proof of Concept-projekter modtager en bevilling på op til 1 mio. DKK og kan vare op til 12 måneder. BII har modtaget mere end 70 ansøgninger i første runde.

Næste deadline til BII’s Proof of Concept program er d. 24. januar 2019. Novo Nordisk Fonden hører gerne fra relevante AU-projekter.

Læs mere om BII's Proof of Concept

Open Office med BioInnovation og Innovationsfonden den 29. januar

Den 29. januar kan du få konkret feedback på din idé/projekt til at kommercialisere forskning samt information om, hvilke muligheder der er i fondenes forskellige programmer til kommercialisering.

Få mere information om dagen og book 30 min. 1:1 møde med en repræsentant for en af fondene. Kontakt Stine Bigum Pedersen.

Forskning, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Bevillinger og priser