I november fejrede Center for Videnskabsstudier et halvt århundrede med et lille kig til videnskabshistoriens fremtid. Den går på tværs af disciplinerne og kan forhåbentlig være med til at løse nogle af samfundets kriser.

02.12.2015 | AU Alumni

”We all have out pets,” siger professor emeritus Henry Nielsen som afslutning på sit oplæg om, hvordan Center for Videnskabsstudier har udviklet sig fra mest at fokusere på individuel forskning til også at kaste sig ud i store interdisciplinære projekter, der tiltrækker større midler. Men alle har deres særlige interesseområder, deres ”pets”, og Henry Nielsens er at studere, hvordan malere har ladet sig inspirere af samtidens mest spektakulære teknologi.

På den måde har instituttet, der den 19. november fejrede 50-årsjubilæum med et symposium og en reception, skabt en balance mellem så relativt snævre emner som kemiens rolle under den københavnske koleraepidemi og store spørgsmål som Den Kolde Krigs betydning for Grønlandsforskningen.

Antologi og eliteforskning

De store spørgsmål, de omfattende projekter og den interdisciplinære forskning er der nemlig efterspørgsel på, også fra skiftende regeringer, og det havde både Henry Nielsen, professor emeritus Helge Kragh og flere andre på centret blik for dengang, de lagde ud med en autoritativ antologi om videnskabens historie i Danmark, der beskæftigede fire redigerende forskere og lige så mange postdoc’ere, en ph.d.-studerende, tre kandidatstuderende og forskere udefra.

Tendensen fortsætter med centrets eliteforsker Samuel Schindler, der har modtaget et fireårigt legat fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge intuition som intelligens, hvor han kombinerer filosofi, lingvistik og historie. Forskningsrådet har også bevilget Matthias Heymann midler til projektet ”Shaping Cultures of Prediction”, der lige nu fordyber sig i klimaforskningens historie.

Videnskabshistorie som krisehjælp

Et andet stort projekt fremlægger Erik van der Vleuten, der har taget sin ph.d. på Center for Videnskabsstudier og i dag er professor i teknologihistorie på universitetet i Eindhoven i Holland. Som symposiets sidste oplæg præsenterer han ”Making Europe”, der er titlen på seks store bind om Europa fra 1850 til 2000 set gennem teknologihistoriens briller. Symaskiner, stikkontakter og telegrafer er små dele af det store netværk, der bandt og stadig binder kontinentet sammen.

Men som også kan bryde sammen og sende Europa ud i kriser som dem, vi ser i dag, påpeger van der Vleuten og nævner klimaforandringer, flygtningestrømme og terrorisme. Alle områder, hvor Europa står over for store udfordringer, og hvor teknologien ikke er til at komme udenom. Der kan videnskabshistorien måske være med til at skabe nye forståelser af den historiske udvikling, som også giver os nye perspektiver på fremtiden, forudsiger han og giver bolden videre til sine kolleger. De har stof nok til deres studier mange år endnu.

Se billeder fra arrangementet: css.au.dk/arrangementer/50th-anniversary/

Se flere historiske billeder fra Center for Videnskabsstudier: css.au.dk/arrangementer/50th-anniversary-more-pics/