Det bliver dr.med., speciallæge i anæstesi Lone Nikolajsen, der besætter stillingen som lærestolsprofessor i anæstesiologi på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
22.12.2016 |
Lone Nikolajsen er speciallæge, dr.med. og nu nyslået professor i anæstesiologi. Hun forsker i akutte og kroniske smerter efter kirurgi. Ud over sin ph.d.-grad (1998) og sin doktordisputats om fantomsmerter (2012) har Lone Nikolajsen to diplomuddannelser i hhv. smertebehandling (2005) og palliation (2013).
Lone Nikolajsen tiltræder stillingen som lærestolsprofessor 1. januar 2017 og vil sammen med de kliniske lektorer arbejde for at udvikle og støtte forskning og uddannelse inden for alle anæstesiens områder.
De studerendes trivsel på afdelingerne ligger Lone Nikolajsen meget på sinde.
Lyt og se Lone Nikolajsen fortælle om, hvorfor det er vigtigt at give de studerende et godt ophold på operationsafdelingerne.
Professor, dr.med. Lone Nikolajsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Nord, Syd og Øst
Direkte tlf.: 78 46 43 17
E-mail: lone.nikolajsen@clin.au.dk