Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus-forsker får hæderspris fra Diabetesforeningen

Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital modtager Niels Schwartz Sørensen Prisen 2018 for sit store bidrag til forskning i diabetes. Prisen er stiftet af Diabetesforeningen.

15.01.2018 | Sabina Bjerre Hansen

Reimar W. Thomsen modtog Niels Schwartz Sørensens Prisen ved Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde fredag den 12. januar 2018. Foto: Diana Hedevang Christensen.

Reimar W. Thomsen modtog Niels Schwartz Sørensens Prisen ved Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde fredag den 12. januar 2018. Foto: Diana Hedevang Christensen.

Klinisk lektor og overlæge Reimar W. Thomsen har de seneste 16 år forsket i at forbedre behandlingen af danske diabetespatienter. Han modtager Niels Schwartz Sørensen Prisen for sit arbejde med at opbygge en stærk registerforsknings-infrastruktur på diabetesområdet i Danmark – herunder i det landsdækkende DD2-projekt, som omfatter mere end 8.000 patienter med type 2-diabetes.

Reimar W. Thomsen var desuden blandt de første til at kortlægge risikoen for infektionssygdomme blandt diabetikere via store, befolkningsbaserede studier, og han undersøgte tidligt den gavnlige effekt af kolesterolsænkende behandling i forhold til infektioner.

Niels Schwartz Sørensens Prisen går i år både til Reimar W. Thomsen og Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center Copenhagen. De to prismodtagere får hver et legat på 50.000 kr.

Kontakt

Klinisk lektor, overlæge Reimar W. Thomsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Tlf.: 87 16 84 03
Mail: rwt@clin.au.dk

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Navnenyt, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen