Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet har fået 8,2 millioner kroner fra TrygFonden til at se nærmere på, hvordan der henvises til behandling, når borgerne får brug for akut lægehjælp.

08.05.2014 | Lone Niedziella

Hvilke fordele og ulemper giver det at få henholdsvis en læge eller sygeplejerske i røret, spørger forskerne.

De fleste danskere ringer til en af landets lægevagter eller 1-1-2, hvis de får brug for behandling, når egen læge holder lukket. Men faktum er, at vi i dag ved meget lidt om, hvordan vi bedst organiserer den akutte telefon­betjening i Danmark, så vi får størst mulig sikkerhed og effektivitet i behandlingen af patienter.

Professor Flemming Bro og seniorforsker Morten Bondo Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, leder et nyt forskningsprojekt, der skal kortlægge henvisningerne. Morten Bondo Christensen, der selv er praktiserende læge, er glad for, at bevillingen fra TrygFonden nu kan sætte gang i en undersøgelse, der fremover kan få betydning for tilrettelæggelsen af hele den akutte telefonbetjening i Danmark.

”Vi vil blandt andet undersøge, om læger kan håndtere flere kontakter og færdigbehandle flere patienter over telefonen end i dag. Vi vil også se nærmere på, om sygeplejersker henviser flere patienter videre i systemet end læger i samme situation – enten til konsultation, hjemmebesøg eller skadestue. For vi ved det reelt ikke, og vi ved slet ikke, hvad der er mest sikkert og mest rentabelt i hvilke situationer,” siger Morten Bondo Christensen. 

Læge eller sygeplejerske i røret?

Et vigtigt omdrejningspunkt er at undersøge, hvilke fordele og ulemper det giver at få henholdsvis en læge eller sygeplejerske i røret.

Undersøgelsen skal også se nærmere på, hvordan patienternes videre færd i systemet er. Ringer de igen? Bliver der sendt en ambulance? Går de bagefter mere til egen læge? På den måde kan undersøgelsen give et veldokumenteret billede af, hvad konsekvenserne er af den ene og den anden type telefonbetjening. 

”Man kunne også forestille sig, at sygeplejersker i telefonvisitationen vil betyde, at flere venter med at henvende sig, indtil deres egen læge har åbent igen. Men igen kender vi ikke konsekvenserne heraf,” forklarer Morten Bondo Christensen.

”Jump button” skal flytte opkald fra 1-1-2

Forskergruppen undersøger også effekten af en række nye initiativer i den akutte telefonbetjening. De skal blandt andet se nærmere på en såkaldt ”jump button”, som giver folk mulighed for at springe køen over, hvis de selv vurderer, at situationen er særligt tidskritisk. Danskerne ved, at de bliver sat i ventekø, når de ringer til lægevagten eller 1813, og det kan betyde, at flere ringer 1-1-2, selvom det ikke er nødvendigt.

”Hvis det viser sig, at vi med en simpel funktion kan reducere antallet af opkald til det omkostningstunge 1-1-2 med færre unødvendige ambulancekørsler til følge, er vi nået langt. Det er både i patienternes og samfundets interesse at undgå et besværligt udredningsforløb på sygehuset med narkose- og speciallæger, hvis patienten allerede i kontakten til lægevagten kunne få direkte og hurtigere hjælp til en diagnose og behandling,” siger Morten Bondo Christensen og peger på, at der i Holland er gode erfaringer med knappen.

Et bedre grundlag for beslutninger

Projektet får opbakning fra TrygFonden, som gennem flere år har været med til at udvikle hele området for akutforskning.

”Akutområdet er præget af stærke følelser og stærke interesser. Vi håber, at dette projekt vil give mere solid viden og et bedre samlet beslutningsgrundlag. I Danmark har vi enestående muligheder for at belyse disse spørgsmål, fordi vi kan følge patienternes videre forløb i registre. Overser man alvorligt syge patienter, eller sender man for mange til sygehuset, som uden problemer kunne gå til deres praktiserende læge? Det er en særlig styrke ved projektet, at både Region Hovedstaden og Region Midt indgår. De to regioner har valgt forskellige modeller for, hvordan borgerne akut ringer til sundhedsvæsnet,” siger forskningschef i TrygFonden, Anders Hede.

TrygFonden har bevilget 8,2 millioner kroner til seks forskellige projekter om lægevagt eller visitation, som forskergruppen vil gennemføre over de næste seks år. Ud over Morten Bondo består gruppen af postdoc Linda Huibers og seniorforsker Grete Moth, som begge er ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker, praktiserende læge, ph.d. Morten Bondo Christensen
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis
Direkte telefon: 2332 1624
mbc@alm.au.dk

Postdoc, ph.d. Grete Moth
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis
Direkte telefon: 2537 4567
grete.moth@alm.au.dk

Postdoc, ph.d. Linda Huibers
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis
Direkte telefon: 8716 7959
huibers@alm.au.dk

Forskningschef Anders Hede
TrygFonden
Direkte telefon: 4110 6136
ah@trygfonden.dk