AU er med, når Solen den 20. marts træder i skyggen af Månen og for en stund samler danskerne om et af de mest fantastiske astronomiske naturfænomener – solformørkelsen.

16.03.2015 | Camilla Schrøder

Den 20. marts 2015 har man i Danmark chancen for at opleve et fænomen på himlen, der alle dage har fascineret hele verden – solformørkelsen! Det er her, hvor Månen og Solen går i ét som et forelsket par, der får folk på Jorden til at sukke over fortryllelsens øjeblik eller juble højt over naturens store skuespil! Det er her, hvor dag bliver til nat i få minutter, hvor dyrene instinktivt tror, de skal sove, hvor skyggespil forandrer sig, hvor de største romantikere frier, champagnepropper springer, og hvor myter og anekdoter får nyt liv. Det er her, man får det ultimative bevis for, at vi på Jorden er en lille del af et meget stort solsystem.

Og ligesom solformørkelsen alle dage har fascineret befolkningen – er det også noget, der i særlig grad drager astrofysikere. På Grundforskningscenteret Stellar Astrophysics Centre (SAC) på Aarhus Universitet findes nogle af landets og verdens førende astrofysikere, der undersøger vores egen stjerne, Solen, og stjerner langt ude universet. SAC har gennem de seneste tre år været med til at identificere flere tusinde nye stjernesystemer og kortlagt stjerners indre.

En af centrets fremtrædende formidlere, når det gælder astronomiske hændelser som solformørkelse, hedder Ole J. Knudsen og er i dag en af landets førende foredragsholdere og formidlere inden for området.

”Solformørkelsen er et storslået astronomisk fænomen. Jeg tror, det fascinerer rigtig mange mennesker, fordi det minder os om, at vi er en del af noget meget meget større.”

En solformørkelse kan både være total eller partiel (delvis). Den forestående totale solformørkelse vil kun være synlig på Svalbard i Nordnorge og på Færøerne. Og det har for længst betydet alt udsolgt på de store krydstogtskibe og fly, der går i den retning. Ole J. Knudsen er en af dem, der har været i god tid og fået en billet.

”Under den totale solformørkelse kan man opleve det, man kalder koronaen – det er lige der, hvor Månen skygger 100 procent for Solen. Der får koronaen lov til at stå frem og flamme uden om Månen med et helt uvirkeligt og ubeskriveligt perlemorsfarvet lys. Et billede kan slet ikke indfange det. Det skal opleves,” siger han.

Der en lang række fænomener knyttet til en total solformørkelse

I Danmark vil solformørkelsen være partiel, og folk vil fra jorden kunne opleve, at månen dækker mellem 80 og 85 pct. af Solens areal. En lignende solformørkelse har man ikke oplevet i Danmark siden 1999 – og faktisk skal man 50 år tilbage for at finde en på samme niveau. Og der er mange år til, at en lignende chance opstår.

Se med – men husk briller

”Jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af chancen for en naturoplevelse i særklasse. Og det er en god idé at forberede sig godt. Det er jo en oplagt lejlighed til at lære om solsystemet. Derudover er der nogle sikkerhedsmæssige forholdsregler, man skal tage. Det kan nemlig være skadeligt for øjnene at kigge direkte på Solen”, lyder det fra Ole J. Knudsen.

Dog hersker der her nogle sejlivede myter – især tror mange, at Solen er ekstra farlig under solformørkelsen. Tilbage i 1999 betød det, at der i Danmark var flere eksempler på, at forældre forlangte, at deres børn blev holdt inden døre i skolen eller fritidsordningen under formørkelsen. Det ærgrer Ole J. Knudsen, der opfordrer til, at man ikke snyder hverken sig selv eller sine børn for den oplevelse, det er, at se solformørkelse. Med godkendte briller eller filtre kan man følge formørkelsen uden risiko.

Det kan der ske med øjet, hvis man ikke bruger godkendte solfiltre eller beskyttelsesbriller

”Solen er altid farlig for øjnene – det gør ondt at kigge direkte på Solen, og derfor gør man det aldrig – heller ikke under en solformørkelse. Og uden filtre vil man i øvrigt heller ikke kunne se noget som helst. Men det vil være en skam, hvis frygten får folk til at blive inden døre. Under sikre forhold kan det blive en oplevelse, du husker resten af livet”, siger Ole J. Knudsen.

De sagnomspundne formørkelser

Solformørkelser har gennem tiden været omgærdet af meget mystik og fascination og har inspireret et utal af mennesker gennem århundreder.

Der er historien fra de gamle nordboer, der mente, at ulven Skoll jagtede Solen henover himlen. Ved solformørkelse tog ulven en bid – og ved ragnarok ville ulven efter sigende sluge hele Solen.

Men også berømte forfattere har brugt solformørkelsen i deres fortællinger. Hervé er en af dem, der lod solformørkelsen redde Tintin og Haddock fra at ende deres dage på bålet sammen med professor Tournesol. I tegneserien sætter de rædselsslagne inkaer de tre fri, fordi de tror, at Tintin under formørkelsen behersker deres Gud, Solen.

Berømte og berygtede formørkelser

”Der findes et utal af eksempler fra gammel og nyere tid og masser af spor i historien på, at solformørkelsen har fascineret mennesker og videnskabsfolk. Eksempelvis er billederne på de berømte guldhorn blevet tolket som en beskrivelse af solformørkelse – det samme gælder himmelskiven fra Nebra, som er et af de mest fantastiske arkæologiske fund fra bronzealderen”.

På det videnskabelige plan har interessen for solformørkelser ikke længere den høje prioritet. Engang var solformørkelserne noget, forskere valfartede til, fordi det var den eneste måde, man kunne studere solens korona på. I dag har man teleskoper, som gør, at man kan studere Solens atmosfære, når man vil. Men synet at Solen, der langsomt bliver spist af Månen vil altid være en totaloplevelse i særklasse.

Vil du vide mere, så spørg en af eksperterne fra Stellar Astrophysics Centre