Menneskeceller fra Danmark er med i lasten, når det næste amerikanske SpaceX Dragon-rumfartøj sætter kursen mod rumstationen ISS den 8. april. Forskningsforsøget skal undersøge, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed, hvilket bl.a. kan komme astronauterne til gavn.

07.04.2016 | Mette Louise Ohana

En Falcon 9 raket klar til affyring på Cape Canaveral Air Force Station. Raketten er magen til den, som skal bringe de danske celler til ISS. Fra opsendelse i juni 2015. Foto: NASA

Ny rumforskning kan komme til at hjælpe astronauter, der har tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme under deres ophold i rummet. Årsagen er den manglende tyngdekraft, som bl.a. leder til for lavt blodtryk og forstyrrelser i hjerterytmen.

”Vægtløshed får vores celler til at opføre sig anderledes, end når de er påvirket af tyngdekraften. Ved forsøg på jorden med simuleret vægtløshed kan vi se, at de såkaldte endotelceller, som stammer fra blodkarrenes inderside og bl.a. regulerer blodtrykket, udvikler sig anderledes end under tyngdekraft. Derfor har vi ønsket at sende denne type celler afsted til ISS for at se, om det også sker i rummet,” fortæller Daniela Grimm, der er professor i rummedicin på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Raketopsendelsen er kulminationen på mange års arbejde med at få endotelceller til den internationale rumstation. Forsøget skulle have været udført af den danske astronaut Andreas Mogensen på ISS sidste år, men blev udsat af NASA. Cellerne kommer nu med, når det ubemandede SpaceX Dragon-rumfartøj sendes afsted fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida med forsyninger og nye forskningsprojekter til astronauterne på ISS.

Ny viden til at lave kunstige blodkar

Forskerne sender også endotelceller ud i rummet for at undersøge deres struktur under vægtløshed. Når cellerne dyrkes på jorden i laboratoriet, kan de kun vokse todimensionelt. I forsøg med simuleret vægtløshed vokser de derimod tredimensionelt, ligesom celler normalt gør i kroppen.

”Vi er interesserede i at se, om det samme er gældende i rigtig vægtløshed. Hvis vi kan blive klogere på, hvordan cellerne vokser tredimensionelt, er det vores håb, at vi på sigt kan bruge det til at lave forløbere til kunstige blodkar i laboratoriet. Når man skal bruge væv i dag ved operationer, er man nødt til at tage det et andet sted på patientens krop. Det giver helt nye muligheder, hvis vi kan fremstille det kunstigt,” fortæller Daniela Grimm.

Cellerne kommer retur til jorden i maj, når de lander i Stillehavet i Dragon-rumskibet. Herefter vil prøverne blive undersøgt. Forskningen foregår i samarbejde med et tysk forskerhold fra Otto von Guericke Universitet i Tyskland ligeledes ledet af Daniela Grimm. Det internationale forskningsprojekt støttes af Aarhus Universitet, NASA, ESA og den tyske rumorganisation DLR.

Følg raketopsendelsen til ISS

• Opsendelsen foregår fredag den 8. april kl. 22.43 dansk tid.
• Opsendelsestidspunktet kan blive påvirket af tekniske problemer og vejrforhold.
• NASA rapporterer løbende om raketopsendelsen til ISS her, og den tv-transmitteres fra kl. 21.30 her.
• Forskernes forberedelser til opsendelsen kan følges på denne blog. 

Yderligere oplysninger

Lektor Nils Magnusson
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Mobil: 2680 3022
nm@clin.au.dk

Professor Ulf Simonsen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 6020 2613
us@biomed.au.dk