Igen i år oplever AU et højt antal af ansøgere, der har fået tilbudt plads på det studie, de har som førsteprioritet. På datalogi og på AU’s ingeniøruddannelser tilbydes flere studiepladser end i 2017.
25.07.2018 |
I alt 7.314 ansøgere tilbydes i år optagelse på en bacheloruddannelse ved AU. Det er samme niveau som sidste år.
”Jeg vil gerne sige et stort tillykke til alle de mange dygtige, unge mennesker, der er blevet tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet. Vi glæder os til at byde jer velkommen i Aarhus, Emdrup og Herning”, siger prorektor for uddannelse Berit Eika.
Aarhus Universitet modtog i år mere end 27.000 ansøgninger – 10.000 havde AU som førsteprioritet.
Godt 82% af det samlede antal tilbudte studiepladser tilbydes ansøgere, som har haft den pågældende uddannelse som førsteprioritet. AU oplever desuden en stigning i antallet af ansøgere med høje karakterer, hvilket har resulteret i højere grænsekvotienter. Andelen af uddannelser på AU med grænsekvotient udgør i år 67% af det samlede udbud af uddannelser. Det tal var 63% i 2017.
”Vi oplever igen i år, at en stor del af vores ansøgere, er kommet ind på det studie, de har valgt som førsteprioritet. Det ved vi er en meget motiverende faktor for de mange ambitiøse unge mennesker, der er søgt ind på Aarhus Universitet”, siger Berit Eika.
”Igen i år oplever vi en stigning i kvotienten på en lang række af vores uddannelser. Det betyder, at vi ikke har kunnet tilbyde en studieplads til alle, der har søgt ind hos os. Der er dog stadig ledige studiepladser, og vi opfordrer derfor til, at man tager kontakt til vores studievejledere, som sidder klar til at rådgive”, siger Berit Eika.
Fordelingen af studiepladserne på AU’s fire fakulteter ser således ud:
Arts
På Arts er 1917 ansøgere blevet tilbudt en studieplads.
Mens søgningen til humaniora på landsplan i år har været vigende, har søgningen til Arts’ uddannelser holdt sig stabil, og tendensen til høje adgangskvotienter fortsætter også i år. Selv om Arts i 2017 overtog de merkantile sproguddannelser fra BSS, ses der – pga. dimensioneringen – i år en mindre tilbagegang i antal udbudte studiepladser.
Aarhus BSS
På Aarhus BSS er 2590 ansøgere blevet tilbudt en studieplads – det er på niveau med sidste år.
Health
På Health er 812 ansøgere blevet tilbudt en studieplads.
Der ses en stigning i antal tilbudte studiepladser på uddannelsen klinisk tandtekniker.
Science and Technology
På ST er 1995 ansøgere blevet tilbudt en studieplads, hvilket er en stigning i forhold til 2017.
Stigningen kan hovedsageligt tilskrives ingeniøruddannelserne, der tilbyder 81 flere pladser sammenlignet med sidste år. På datalogi tilbydes der 26 flere studiepladser end i 2017.
Kontakt:
Tidligere års optag:
Uddannelser med de højeste grænsekvotienter i kvote 1 er:
Ledige pladser kan søges efter den 28. juli
En række af Aarhus Universitets uddannelser har stadig enkelte ledige pladser.
Studerende, som ikke er kommet ind på universitetet i det ordinære optag, kan søge ind på ledige pladser. I første omgang er der ansøgningsfrist til de ledige pladser den 6. august. Hvis der herefter er ledige pladser, vil der igen være mulighed for at søge ind på de pågældende uddannelser. Ansøgningerne bliver behandlet, efterhånden som de kommer ind.
Universitetets studievejledere sidder klar til at rådgive de studerende, der har spørgsmål vedrørende studievalg, ansøgning og optag.