Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhusiansk forskningsprojekt om skizofreni modtager bevilling

Lektor Søren Dinesen Østergaard fra AU og AUH har modtaget bevillinger fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Riisfort Fonden til at teste et nyt værktøj, som kan måle sværhedsgraden af skizofreni-symptomer.

12.05.2016 | Helle Horskjær Hansen

Cirka 25.000 danskere har skizofreni, som typisk bryder ud, når man er mellem 15 og 30 år.

Cirka 25.000 danskere har skizofreni, som typisk bryder ud, når man er mellem 15 og 30 år.

Hallucinationer og vrangforestillinger er to af de mest karakteristiske symptomer på skizofreni. Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for Psykoser under Institut for Klinisk Medicin går nu i gang med et projekt, der skal afprøve et nyt værktøj til at måle sværhedsgraden af skizofreni-symptomer.

"Håbet er, at dette værktøj kan gøre det lettere at følge udviklingen i skizofreni under indlæggelse og ambulant behandling. Det kan sandsynligvis resultere i mere effektiv behandling til gavn for mennesker, der lever med denne svære psykiske lidelse," forklarer Søren Dinesen Østergaard, som har modtaget bevillinger fra Aarhus Universitets Forskningsfond (1.311.000 kr.) og Riisfort Fonden (180.000 kr.) til projektet.

Projektet hedder: "Validation of PANSS-6: A Brief Rating Scale Measuring the Severity of Schizophrenia" og er baseret på resultaterne af et videnskabeligt studie, der netop er publiceret af Søren Dinesen Østergaards forskningsgruppe.

Yderligere oplysninger

Læge, ph.d., lektor, Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital Risskov, Forskningsenheden for Psykoser
Telefon: 61282753
soeoes@rm.dk 

 

 

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Bevillinger og priser, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder