Mere end halvdelen af stigningen i autisme-statistikken i Danmark kan forklares med ændringer i den måde, man stiller diagnosen og registrerer tilfældene på. Det viser nyt stort studie fra Aarhus Universitet, der hermed for første gang bekræfter en udbredt hypotese.

04.11.2014 | Kirsten Olesen

Ny undersøgelse viser, at man næppe kan tale om en autisme-epidemi, selv om både Danmark og andre lande p.t. oplever en voldsom stigning i antal tilfælde af autisme spektrum forstyrrelser.

Kun 40 pct. af den markante stigning i autisme-tilfælde, som er registreret gennem de seneste årtier, skyldes årsager, man endnu ikke kender.
Hovedparten af stigningen – i alt 60 pct. – kan nu forklares med ændringer dels i diagnosekriterierne, dels i registreringen til de nationale sundhedsregistre.
Det viser et nyt studie af sygdomsforekomsten blandt alle, der blev født i Danmark i perioden 1980-1991, i alt 677.915 personer.
Resultaterne er netop publiceret i det lægevidenskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics.

Forskerne bekræfter dermed for første gang en udbredt hypotese om, at et ændret fokus på autisme direkte kan forklare størstedelen af den voldsomme stigning i sygdomsstatistikken:

”Vores undersøgelse viser med andre ord, at man næppe kan tale om en autisme-epidemi, selv om både Danmark og andre lande p.t. oplever en voldsom stigning i antal tilfælde af autisme spektrum forstyrrelser. Vi kan se, at en stor del af forklaringen ligger i de kæmpestore ændringer på diagnose- og registreringsområdet, som fandt sted i midten af 90’erne”, siger ph.d.-studerende Stefan Nygaard Hansen, Aarhus Universitet.

Fokus på to ændringer

Forskerne har specifikt fokuseret på en ændring i det diagnosesystem, som psykiaterne bruger. Den ændring fandt sted i 1994 og betød, at man i dag anerkender autisme som et helt spektrum af forstyrrelser, men også en ændring i de specifikke symptomer, der ligger til grund for en autismediagnose.
Den anden vigtige ændring skete i 1995, da landets sundhedsregistre begyndte at inkludere diagnoser, stillet i forbindelse med ambulante konsultationer. Indtil da blev kun diagnoser fra hospitalsindlæggelser registreret.

Begge ændringer er således sket efter den periode, hvor de involverede personer blev født. Dette har gjort det muligt at sammenligne antallet af diagnoser før og efter ændringerne inden for samme fødselsårgange.

”Og vi kan populært sagt sige, at et menneske med en autisme-diagnose har en lidt anden symptom-profil efter midten af 90’erne end tidligere, hvilket afspejler sig i statistikken”, siger Stefan Nygaard Hansen.

”Men selvom vi nu har vist, at en stor del af stigningen i den danske befolkning skyldes ændringer i diagnose- og registreringssystemer, er det dog vigtigt at pege på de 40 pct. i stigningen, som vi ikke kan gøre rede for. Derfor skal vi stadig fortsætte med at lede efter faktorer, som kan forklare dem” siger professor Erik Parner, Aarhus Universitet.

• Læs artiklen ”Explaining the Increase in the Prevalence of Autism Spectrum Disorders: The Proportion Attributable to Changes in Reporting Practices”  i JAMA Pediatrics.

Fakta:

• Autisme spektrum forstyrrelser regnes blandt de alvorligste børnepsykiatriske lidelser.
• Hyppigheden af autisme spektrum forstyrrelser blandt børn er i de seneste årtier steget markant i Danmark og er ca. 1,5 pct. blandt de senere fødselsårgange. En tilsvarende stigning er set i en lang række andre lande verden over.
• Oplysningerne om de 677.915 børn er indhentet fra Det Medicinske Fødselsregister, CPR-registeret samt Det Psykiatriske Centralregister.
• Studiet viser, at ændringen i diagnosesystem i 1994 har påvirket drenge betydeligt mere end piger, men at inkluderingen af ambulante diagnoser i 1995 har påvirket begge køn ligeligt.

Yderligere oplysninger:

Ph.d.-studerende Stefan Nygaard Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf. 2073 5293
stefanh@ph.au.dk

Professor Erik Thorlund Parner
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf. 3069 1084 
parner@ph.au.dk