Det besluttede Uddannelsesudvalget i begyndelsen af det nye år. Derfor har udvalget nu igangsat en proces, hvor man – i første omgang i samarbejde med AU Uddannelse – gennemgår en række mulige scenarier og udarbejder et forslag til, hvordan universitetet håndterer ændringerne. Det forslag drøftes i marts måned med fakulteter, studienævn og studenterorganisationer, inden en endelig model forventeligt skal besluttes af Uddannelsesudvalget den 19. april.

”Af hensyn til især de studerende mener vi i Uddannelsesudvalget, at reglerne så vidt muligt skal fortolkes på samme måde over hele universitetet. Hovedreglen skal være, at man som studerende ikke pludselig skal forholde sig til nogle helt andre regler, hvis man f.eks. skifter uddannelse i sit studieforløb. Lige som man ikke skal opleve, at man kan noget på en uddannelse, som ikke er muligt på en anden”, forklarer prorektor Berit Eika, der ser frem til at arbejde videre med de input, der kommer fra studerende og medarbejdere i løbet af processen.

Regler skal være gennemskuelige

Berit Eika ser gode takter i de seks reform-ændringer, men hun understreger, at den økonomiske ramme stadig er den samme:

”Det er fornuftigt, at man f.eks. lemper kravet om automatisk eksamenstilmelding, men i og med, at de økonomiske sanktioner mod universiteterne er de samme, er det stadig begrænset, hvor meget mere frihed, de studerende kan forvente”, siger hun med henvisning til, at det i 2020 kan koste AU op til 239 mio. kroner, hvis de studerende ikke kommer hurtigt nok igennem uddannelserne. En bøde, som vil have store konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne.

”Derfor handler den her proces i høj grad om at finde frem til nogle regler, der er gennemskuelige for alle. På den måde sikrer vi, at studerende til enhver tid er bevidste om, hvilke konsekvenser det har for det samlede uddannelsesforløb, hvis man for eksempel udskyder en eksamen. Samtidig vil de også kunne få klar og tydelig vejledning, hvis de af den ene eller anden grund kommer i problemer undervejs i deres studieforløb”. 

Lovarbejdet om ændringerne af fremdriftsreformen er endnu ikke afsluttet, og det ventes, at de nye bekendtgørelser tidligst er klar i sommeren 2016. Bekendtgørelsernes endelige udformning kan få betydning for, hvordan AU kan implementere det nye regelsæt, men arbejdet sættes i gang nu for at være så godt forberedt som muligt.

Tidslinje

• 26. januar – 11. marts: Prodekaner, uddannelseschefer og AU Uddannelse gennemgår scenarier og udarbejder forslag til en fælles model.
• 11. marts – 5. april: Forslaget til fælles model drøftes af fakulteter, studienævn og studenterorganisationer i perioden
• 5. april – 19.april: Eventuelle ændringer indføres i modellen, som fremsendes til Uddannelsesudvalget sammen med implementeringsplan.
• 19. april: Uddannelsesudvalget træffer beslutning om den endelige model

• Læs mere om fremdriftsreformen her