Uddannelsen i klinisk tandteknik går nu fra at være en erhvervsakademiuddannelse til at blive en professionsbachelor. Den endelige godkendelse af den nye uddannelse kom kort før årsskiftet, og det glæder man sig over på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, som står bag den store omlægningsproces.
13.01.2021 |
Det har længe været et ønske fra såvel aftagere som fra faggruppen selv, at uddannelsen i klinisk tandteknik får et akademisk løft. Der stilles nemlig stadig større krav til kliniske tandteknikere, da feltet er karakteriseret af komplekse patientgrupper, en rivende teknologisk udvikling og et øget fokus på patientsikkerhed.
Derfor har en projektgruppe fra IOOS over længere tid arbejdet med at omlægge den toårige erhvervsakademiuddannelse til en professionsbachelor af 3½ års varighed. I december 2020 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet den nye uddannelse, og instituttet vil fra efterårssemesteret 2022 begynde at optage studerende på professionsbacheloren.
At arbejde som klinisk tandtekniker kræver ikke blot den håndværksmæssige kunnen. Hovedparten af patienterne er ældre mennesker, som foruden at have behov for tandproteser, ofte har andre helbredsmæssige udfordringer.
”Ud over det praktisk-tekniske arbejde med at fremstille aftagelige tandproteser, skal en klinisk tandtekniker tage højde for en lang række komplekse problemstillinger. Især for de patienter, som kun er delvist tandløse, skal den kliniske tandtekniker arbejde tæt sammen med tandlæger om behandlingen. Det er derfor vigtigt at give de studerende et solidt teoretisk fundament, som gør dem i stand til at forstå og tage højde for de sundheds- og sygdomsmønstre, som patientgruppen har og til bedre at kunne arbejde sammen med både tandlæger og andre sundhedsprofessionelle om behandlingerne,” siger tandlæge og uddannelseskoordinator Helle Hornhaver, som er en del af den projektgruppe, der har stået for udarbejdelsen af den nye professionsbachelor.
Hun understreger, at man som klinisk tandtekniker er en autoriseret sundhedsperson og dermed er underlagt særlig lovgivning på en række områder. ”De kliniske tandteknikere er producenter af medicinsk udstyr efter mål, og de er derfor underlagt en række lovmæssige krav om fx dokumentation af materialer og behandlinger, som de også må klædes grundigt på til at imødekomme. Deres virksomhedsområde vil ikke ændre sig ikke, selvom uddannelsen gør det. Det handler ganske enkelt om en opkvalificering,” forklarer hun.
Når den nye professionsbachelor udbydes i efteråret 2022, sker det samtidig med, at instituttet udruller reviderede studieordninger for tandlæge- og tandplejeruddannelserne. Omlægningen er nemlig endnu en brik i instituttets såkaldte ’Aarhus Model of Dental Education’, som bl.a. har til formål at integrere de tandfaglige uddannelser i langt højere grad end i dag og bl.a. benytte samundervisning, som skal træne de studerende i at arbejde på tværs af faggrupper, allerede mens de er under uddannelse.
”Vi er faktisk ret stolte af, at det er lykkedes, og vi ser meget frem til at kunne tage imod de første studerende på den nye uddannelse. Det er fantastisk at kunne give uddannelsen et løft, især fordi ønsket i høj grad er kommet fra faggruppen selv,” afslutter Helle Hornhaver. I projektgruppen bag den nye professionsbachelor sidder i øvrigt uddannelsesleder Ulla Lindtoft og uddannelsesrådgiver Eline Skjøttgaard Lorentzen.
Tandlæge, koordinator for efter- og videreuddannelse Helle Hornhaver
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Mail: hornhaver@dent.au.dk
Mobil: +45 28 99 22 79