-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Fakultetsledelsens ønske om at knytte tættere bånd til strategisk vigtige fonde har opbakning i Akademisk Råd. ’Det har der været behov for længe’, lød det bl.a., da rådet drøftede de forskellige elementer i 'Handleplan for ekstern finansiering'.
05.03.2018 |
Dialog på ledelsesniveau kan både øge muligheden for flere bevillinger på Health og bringe flere unge forskere fra vækstlaget i spil, siger Akademisk Råds formand, Helle Prætorius Øhrwald.
Prodekan for forskning, Ole Steen Nielsen, er opmærksom på, at det kan opleves som følsomt, hvis en leder via ReAP kigger sine medarbejdere i kortene. Han understreger derfor, at der er tale om fortrolig information.
Når forandringens vinde blæser, bygger nogle mennesker læskure, mens andre sætter vindmøller op. I Akademisk Råd er man til vindmøller - i hvert fald når emnet er fakultetsledelsens ’Handleplan for ekstern finansiering’.
Som det vigtigste er der opbakning til en ny praksis, hvor dekanen mødes personligt med udvalgte fonde for at styrke forholdet på ledelsesniveau og hente viden i forhold til at indsende store ansøgninger, der rammer fondenes ønsker. De planlagte møder ligger i logisk forlængelse af rektors rundture til private fonde, men de gør også op med tidligere tiders praksis, hvor det har været op til den enkelte forsker eller forskergruppe at gøre sig synlig.
”Mit bud er, at en genspejling af ønsker og forventninger på ledelsesniveau øger muligheden for at hjemtage flere bevillinger til Health, og et sådant ledelsesinitiativ, hvis det implementeres rigtigt på fakultetet, kan samtidig bringe flere unge forskere i spil og dermed styrke vækstlaget,” sagde formand Helle Prætorius Øhrwald, da Ole Steen Nielsen, prodekan for forskning, præsenterede handleplanen for Akademisk Råds medlemmer.
Også andre rådsmedlemmer anerkendte ledelsens ønske om at professionalisere forholdet til de eksterne fonde og derved bidrage til mobilisering af fondsmidler – ”det har der været brug for længe,” som et rådsmedlem sagde, og det var Ole Steen Nielsen faktisk glad for. Han benyttede nemlig lejligheden til også at vaccinere mod en mulig misforståelse, der ofte knytter sig til initiativer oppefra:
”Det er godt, I synes, det er rettidig omhu, og ikke sidder og tænker ’top’down’, for det har aldrig været i handleplanens ånd. Tvært i mod er ideen, at institutter og forskergrupper skal følge op med kontakter til fondene på lokalt niveau,” sagde Ole Steen Nielsen, hvortil dekan Lars Bo Nielsen supplerede:
”Men vi oplever også, at fondene gerne vil være med til at adressere de store samfundsproblemer, der skal løses på tværs af forskningsfelter, og her er det, at vi som ledelse kan bidrage med at styrke indsatser på tværs af AU og mellem organisationer” sagde Lars Bo Nielsen.
Den nye handleplan består af sammenlagt fem indsatsområder, nemlig
Ift. ReAP indskærper handleplanen, at registreringspraksis skal blive bedre. Målet med ReAP er, at ledelsen via et såkaldt radardiagram kan aflæse, hvordan fakultetets forskere søger og ikke søger – herunder, hvad der lykkes og ikke lykkes.
”Det kan opleves som følsomt, når en ledelse kigger en i kortene. Men der er selvsagt tale om fortrolige samtaler om informationer, der aldrig bliver offentligt tilgængelige, for ReAP handler ikke om at slå nogen i hovedet med dårlige resultater. Målet er at kortlægge praksis og med det som afsæt blive dygtigere til at hjemtage midler,” sagde Ole Steen Nielsen.
Handleplanens indsats nummer 3, Faglige netværk på tværs af institutterne, omfatter fx temamøder i stil med februars workshop om Lundbeckfondens tematiske opslag, hvor tæt på 100 forskere deltog, mens indsats nummer 4, Møder med Forskningsstøtteenheden på toplederniveau, omhandler en ny type strategimøder med deltagelse af prodekanerne Lise Wogensen Bach og Ole Steen Nielsen samt Forskningsstøtteenhedens chef i stedet for ’bare’ menige medarbejdere.
”Igen handler det ikke om top-down, men om at strømline samarbejde om Healths strategi ved også på chefniveau at mødes og tale sammen om den fælles retning. Vi har jo den udfordring, at vi ikke er én enhed, så det skal lykkes bedre end i dag,” sagde Ole Steen Nielsen.
Det femte og sidste element i handleplanen, Udarbejdelse af hvidbøger for udvalgte forskningsområder, affødte debat om, hvorvidt det cardio-vaskulære område (blodkredsløbet), som dekanen og fakultetsledelsen har udvalgt til det indledende pilot-projekt, nu også er det mest relevante sted at starte.
”Hvorfor vælge et klassisk område, der er stort på alle danske universiteter, når vi på Health har mange andre forskningsområder, som det er mere oplagt at positionere sig på,” spurgte et rådsmedlem. Hertil svarede dekanen, at ét sted skal man jo starte – vel vidende at udvælgelsen af et felt på bekostning af andre kan resultere i ”mange fjender og få lunkne venner”, som et andet af de tilstedeværende rådsmedlemmer med glimt i øjet fik det formuleret.
”Jeg er enig i, at de nye hvidbøger ikke alle skal være i den traditionelle organ- og sygdomsorientering, men vi skal starte et sted, og det her er en pilot! Det cardio-vaskulære område er bredt repræsenteret på tværs af fakultetet, vi har meget stærke miljøer, og det er et sygdomsområde, som repræsenterer en stor samfundsudfordring. At det også er mit eget område har alt andet lige gjort det lettere for mig at udpege tre hvidbogsansvarlige og sætte projektet i gang,” lød begrundelsen fra dekan Lars Bo Nielsen, og den købte Akademisk Råd.
Dagsorden og bilag samt beslutningsreferat fra mødet er tilgængeligt på Healths hjemmeside.
Akademisk Råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som bl.a. rektor forelægger. På Health er det rådets opgave at
Akademisk Råd består af repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, samt repræsentanter for studerende.
Forretningsorden for Akademisk Råd