’Gå ud på grenen. Det er der, den bedste frugt hænger’, lyder en gammel talemåde om vejen til det ekstraordinære. Spørgsmålet er, om Health i tilstrækkelig grad hylder og understøtter de forskere og studerende, der yder en særlig indsats? Det diskuterede Akademisk Råd på årets sidste møde.

22.12.2017 | Nanna Jespersgård

Forskellen på det ordinære og det ekstraordinære ligger som bekendt i ordet ’ekstra’. Et relevant spørgsmål kan være, om vi på Health er gode nok til at fremme og anerkende den lille, men afgørende forskel, der gemmer sig bag de seks ekstra bogstaver?

Spørgsmålet løb som en rød tråd, da Akademisk Råd var samlet til årets sidste møde for at diskutere bl.a. doktordisputatser, ph.d.-grader og prisopgaver. Som rådets formand, Helle Prætorius Øhrwald, formulerede det i den indledende mødeinformation til Akademisk Råd, ”så er det noget helt særligt, hver gang eksempelvis en ph.d. bliver forsvaret. Og når der er noget ekstraordinært at fejre, skal man huske også at gøre det.”

Noget af det ekstraordinære, der var programsat på Akademisk Råds møde, er ny procedure og ansvarsfordeling ved behandling af doktorafhandlinger indleveret til Health med henblik på forsvar.

Doktorgraden er universitetets guld

Ifølge dekan Lars Bo Nielsen er doktorgraden universitetets guld, som vi skal fastholde og kvalificere med en akademisk troværdig og uafhængig vurdering. Derfor skal et nyt disputatsnævn i fremtiden sammensætte bedømmelsesudvalget i forbindelse med doktordisputatser. Det har dekanatet vedtaget.

Disputatsnævnet afløser den eksisterende, mindre formelle praksis, hvor godkendelsen finder sted hos institutledelsen, hvorefter dekanen skriver under. Det første disputatsnævn, nedsat på Akademisk Råds møde, vil med Prodekan Lise Wogensen i spidsen bestå af professorerne Helle Prætorius Øhrwald, Vibeke Hjortdal, Jørgen Frøkiær og Charlotte Delmar.

På mødet diskuterede Akademisk Råd, hvordan den populære ph.d.-grad, som er kendetegnet ved at være umiddelbart forståelig i en international kontekst, har trængt doktordisputatsen i baggrunden. Og det er ærgerligt, mener rådet, for de to grader kan ikke sammenlignes.

Ph.d. og doktorgrad er vidt forskellige ting

Mens ph.d.-graden som bekendt er en forskeruddannelse, er doktorgraden ”udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre,” som det hedder i bekendtgørelsen.

”Doktorgraden har været der i århundreder, og det vil være ærgerligt at nedlægge den, bare fordi udlandet ikke kender og forstår den. Jeg mener, vi skal fokusere på dens værdi og gøre det modsatte – nemlig fremme, flage og fejre den,” sagde dekan Lars Bo Nielsen bl.a., da han redegjorde for overvejelserne bag beslutningen, som har bred opbakning i Akademisk Råd.

Pas på skævvridning mellem nationaliteter

Rådet diskuterede også nødvendigheden af at fokusere mere på doktordisputatsens reelle værdi i forbindelse med kvalifikationer til universitære stillinger. Her peger Akademisk Råds formand, Helle Prætorius Øhrwald, på, at fakultetsledelsen skal forholde sig til en eventuel skævvridning mellem danske og internationale ansøgere til lektorater og professorater.

”En disputats  kan ikke være et ekstra krav, der kun gælder nationale ansøgere. Men man kan eventuelt anvende en doktordisputats som en del af evalueringskriterierne ved tenure track ansættelser,” foreslår Helle Prætorius Øhrwald.

Udover doktordisputatsen har Akademisk Råd også interesseret sig for, hvordan fakultet anvender prisopgaver, altså ekstracurriculære opgaver, som redskab til at fremhæve særlig flotte præstationer blandt de studerende.

En prisopgave bedømmes med enten ’accessit’ eller guldmedalje påført universitetets segl og laurbærkrans samt inskriptionen ’Solidum petit in profundis’ (søger i dybet den faste grund), og i de senere år har der været udskrevet flere prisopgaver på Heath med henblik på at motivere særlig talentfulde og hårdtarbejdende Health-studerende.

Er prisopgaverne blevet en anakronisme?

Dog har prisopgaverne vist sig at være forbundet med en række dilemmaer, som at der eksempelvis ikke findes faste retningslinjer om format, niveau og bedømmelse, og på mødet drøftede Akademisk Råd nogle af disse forskellige erfaringer.

Nogle medlemmer af Akademisk Råd hæftede sig ved, at prisopgaver i en tid med talent-, karrierespor og forskningsår er blevet en anakronisme, som det sundhedsvidenskabelige fakultet bør holde sig ude af. Og et rådsmedlem rejste spørgsmålet om, hvordan et ekstra eliteinitiativ i rækken harmonerer med det faktum, at en femtedel af de studerende giver udtryk for stærkt stress i hverdagen.

”Jeg konkluderer på diskussionen, at Akademisk Råd opfordrer fakultetsledelsen til at genoverveje proceduren for prisopgaver,” sagde Helle Prætorius, da hun rundede diskussionen af.

”Der er jo også den mulighed, at man i stedet fremhæver de bedste forskningsårsopgaver eller specialeopgaver, hvilket ville forudsætte, at en vejleder har mulighed for at indstille en særlig fremragende students opgave til at blive honoreret med en guldmedalje”.

Dagsorden og bilag samt beslutningsreferat fra mødet er tilgængeligt på Healths hjemmeside.

---

Mere om Akademisk Råd

Akademisk Råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som bl.a. rektor forelægger. På Health er det rådets opgave at

• udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger
• udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling
• indstille forslag om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger

Akademisk Råd består af repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, samt repræsentanter for studerende.

Medlemmer af Akademisk Råd

Forretningsorden for Akademisk Råd