En solrig dag i begyndelsen af september dannede Aarhus Universitets gule mursten rammen om en temadag om akutområdet. Forskningsenheden for Almen Praksis havde valgt at samle klinikere, forskere og samarbejdspartnere i regioner og kommuner for at præsentere de seneste studier på området og diskutere feltets aktuelle udfordringer på tværs af sektorer.

29.10.2019 | Lone Niedziella

Ane Bull Iversen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, præsenterer sit studie om "stroke awareness" (foto: Jonas Fynboe Ebert)

Allerede først på formiddagen summede snakken i de gule bygninger, men kl. 10 sharp bød Morten Bondo Christensen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, velkommen til de knap 70 fremmødte med interesse for akutområdet. Dagens program var nemlig - næsten tidsoptimistisk - stramt. Og så gik det ellers løs med en perlerække af inspirerende og tankevækkende oplæg.

Et sundhedssystem uden ”gatekeeping”?

Første del af formiddagsprogrammet bød på oplæg fra to internationale forskere, Marleen Smits og Hilde Philips, som fortalte, hvordan akutområdet og lægevagten er skruet sammen i Holland og Belgien. Selvom populationen i begge lande minder om den danske, har de en noget anderledes organisation af akut­området end Danmark. I Holland får borgeren altid en sygeplejerske – ikke en læge - i røret, når de ringer til akuttelefonen.

I Belgien er visitation et nyt begreb, fordi borgerne traditionelt har kunnet møde op efter eget behov i et sundhedssystem uden ”gatekeeping”. Undersøgelser viser endda, at brugerbetaling ikke synes at påvirke patienternes behov for lægehjælp.

I resten af formiddagen blev en række ph.d.-projekter om akutområdet præsenteret. Jonas Fynboe Ebert præsenterede sit projekt om Akutknappen, som tillader borgere at springe køen over hos lægevagten/1813, hvis de selv vurderer helbredsproblemet som presserende. Trods forudsigelser om et forbrug på helt op til 70 pct. viste statistikken, at blot 3 pct. valgte at trykke på knappen - og at dem, der trykkede også skulle have hurtig hjælp set med sundhedsfaglige briller. Dennis Schou Graversen fortalte om udviklingen af et nyt værktøj, der kan vurdere kvaliteten af visitationer ved henholdsvis læger og sygeplejersker.

Morten Breinholt Søvsø diskuterede, om man kan forvente, at patienter i en presset situation kan vælge ”rigtigt”, når de har brug for akut lægehjælp. Flere undersøgelser viser, at mange af dem, der ringer gentagne gange til lægevagten har alvorlige skader, sepsis eller vejrtræknings­problemer – alle tilstande, der kan udvikle sig alvorligt. Ane Bull Iversen fortalte, at behandlingen efter stroke ofte iværksættes sent. Kun 20-25 pct. får behandling inden for de afgørende 4-6 første timer. Den helt store udfordring er, at mange ikke kender symptomerne og vælger at ”se tiden an”. Hendes ph.d.-projekt skal blandt andet undersøge, om TrygFondens nationale kampagne ”Red hjernen” (Stræk – Snak – Smil) kan gøre en forskel.

Egen opfattelse spiller ind

En uforglemmelig øjenåbner var Heidi Gamst-Jensens indslag fra ”America’s got talent”, hvor først en ung crooner smeltede selv de hårdeste hjerter med de første strofer af en hjerteskærende ballade og siden en blind ung mand med tics stammede sig vej til audition hos et tvivlende dommerpanel. Samme person. Pointen var, at vi alle lader os påvirke at poise og voice i interaktionen med andre. Hvem er det egentlig, der er bag stemmen i røret?

Heidi Gamst-Jensen udsatte også tilhørerne for en Lego-øvelse, som foregik parvist ryg mod ryg. Én person skulle bygge og beskrive en model, som makkeren så skulle bygge en tilsvarende udgave af på under et minut. Det var ikke lige vellykket det hele. Og øvelsen illustrerede med al tydelighed, at det, man siger, ofte opfattes helt anderledes hos modtageren eller når slet ikke frem. Eller måske sagde man ikke det, man troede? Oveni kommer al den ”støj”, som kommunikationen lider under, når situationen er presset. Hovedbudskabet i præsentationen var, at det kunne være en god idé at spørge, hvor bekymret den, som ringer efter akut lægehjælp, er. Videnskabelige studier viser nemlig, at denne bekymring, degree of worry (DOW), er en god ledetråd i risikostratificeringen ved telefonvisitation på akutområdet.

Linda Huibers fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus rundede programmet af med sine refleksioner over mønstre i lægesøgning. Som tilflytter fra Holland har hun undret sig over, hvorfor en patient med ondt i halsen i Danmark ofte får en strep-A-test, når man i Holland gerne sender patienten hjem med besked om at drikke masser af te med honning. Vi lærer hurtigt, at sådan en test er vigtig, når man har ondt i halsen. Borgerne i Danmark har generelt også højere forventninger til hurtig lægehjælp døgnet rundt.

Det store spørgsmål er, om vi skal acceptere, at presset på akutområdet er en udfordring, som er kommet for at blive - eller vi skal tilpasse sundhedssystemet og oplyse mere om, hvordan borgerne skal bruge systemet.

Samarbejde er afgørende

Et fælles træk ved alle dagens præsentationer var, at opfattelsen af symptomer styrer vejen til behandling, og at et tæt samarbejde mellem sektorerne er afgørende for at få gode, sikre og sammenhængende forløb for patienterne.

Arrangementet markerede afslutningen på flere års projektarbejde inden for akutområdet med en større bevilling fra TrygFonden i ryggen. Med to ph.d.-forsvar ved Aarhus Universitet i samme uge og besøg af flere internationale forskere var det oplagt at benytte lejligheden til at samle interessenter på området.

”Det er vigtigt, at vi laver projekter på tværs af sektorerne. Akutområdet kræver samarbejde mellem almen praksis og alle de andre faggrupper inden for feltet, f.eks. 112, 1813, skadestuer, akutafdelinger, ambulancer og kommunerne. Det engelske udtryk urgent healthcare system er så fint, fordi det understreger, at akutområdet er en fælles indsats, der inddrager hele systemet”, slutter Morten Bondo Christensen, som var en af arrangørerne bag akutsymposiet.

Artiklen er bragt i Practicus nr. 247 (side 16-17) den 28. oktober 2019.