Aarhus Universitet har fået sin første klimastrategi. Den ambitiøse strategi løber frem til 2025 og indeholder et overordnet mål om markant at reducere universitetets CO2-udledning, hvilket både kræver strukturelle ændringer og klimavenlige valg af medarbejdere og studerende samt fokuseret opfølgning.
02.04.2020 |
På bestyrelsesmødet den 1. april blev universitetets første klimastrategi vedtaget. Det er en tilfreds bestyrelse, der har fulgt processen, siden den i december 2018 bad universitetsledelsen om at sætte gang i arbejdet med en strategi for bæredygtighed og klima for universitetet.
”Aarhus Universitets største bidrag i kampen mod klimaforandringer er naturligvis at frembringe viden og skabe fundamentet for nye løsninger gennem vores uddannelser og forskning,” siger bestyrelsesformand Connie Hedegaard.
Men universitetet har også et selvstændigt ansvar som en stor institution og daglig arbejdsplads for tusinder af studerende og medarbejdere, understreger hun:
”Med strategiens ganske ambitiøse mål og delmål er der nu sat en ramme, som så skal udfyldes og konkretiseres gennem en handlingsplan. Og tag ikke fejl. På papiret ser målene enkle ud, men det vil kræve omstilling og ændrede vaner overalt i organisationen at nå dem. På den anden side: Hvis ikke et universitet som AU kan, hvem kan så?”
Det har været vigtigt for universitetets ledelse, at strategien blev ambitiøs, og derfor indeholder klimastrategien bl.a. et mål om, at universitetet bliver CO2-neutralt i 2040, at universitetet skal reducere sit klimaaftryk på flyrejser med 30%, samt at der sker CO2-reduktioner forbundet med de varer, universitetet indkøber.
Bestyrelsen drøftede særligt flytransport. Her blev det blandt andet bemærket, at Corona-krisen kan medvirke til en permanent ændring af flyvaner, da onlinefaciliteter har vist sig at kunne bruges i videre udstrækning her under krisen.
Inden klimastrategien blev endeligt vedtaget i universitetets bestyrelse, har den været i høring blandt medarbejdere og studerende på universitetet. De mange gode input blev efterfølgende drøftet i universitetsledelsen, og det førte til en række ændringer og præciseringer, forklarer rektor Brian Bech Nielsen:
”Høringssvarene viste, at der er bred opbakning til ambitionsniveauet i strategien samt en meget stor interesse for, at Aarhus Universitet arbejder fokuseret med at reducere sin CO2-udledning. Jeg er meget tilfreds med resultatet, som både har sin styrke i ambitionsniveauet og den gode proces, der ligger bag. Arbejdet med klimastrategien har været præget af et højt engagement fra begyndelsen, og det engagement skal fastholdes, for det bliver afgørende for at komme i mål.”
Og netop det at komme i mål blev også drøftet på bestyrelsesmødet. Det blev understreget, at det ikke er nok at have en ambitiøs klimastrategi. Der er behov for adfærdsændringer både blandt studerende og medarbejdere og fokuseret opfølgning.
Med en godkendt strategi skal Aarhus Universitet netop tage næste skridt og omsætte ord til konkrete handlinger. Her bliver både studerende, medarbejdere og ledere vigtige aktører, påpeger universitetsdirektør Arnold Boon. Han har stået i spidsen for processen med at udarbejde klimastrategien – og skal nu sammen med resten af ledelsen sikre, at den bliver rodfæstet i organisationen:
”Vi har en række idéer til, hvordan vi når vores mål, men ikke alle løsninger kendes endnu – dem skal vi finde sammen med vores medarbejdere og studerende. Her er det afgørende, at vi alle, medarbejdere, studerende og ledere, hjælper hinanden. Det kræver adfærdsændringer af os alle – en bevidsthed om, at der ofte er et bæredygtigt alternativt til de valg, vi tager i dag.”
Derudover skal fakulteterne og enhedsadministrationen udarbejde konkrete handleplaner for, hvordan mål og delmål i strategien kan indfries, og der må meget gerne tænkes kreativt, siger universitetsdirektøren:
”Vi afprøver gerne nye løsninger. Det er der brug for. Og så er der brug for nu, at vi får udpeget de første initiativer, så vi skaber effekt allerede på den korte bane. Det oplever jeg også, at der er stor vilje og lyst til hele vejen rundt i organisationen. Vi skal både kigge på, hvilke strukturelle ændringer vi skal lave centralt, fx affaldssortering i flere faktioner, indkøb af mindre CO2-tunge produkter, og på hvilke lokale initiativer, der kan sættes i gang for at understøtte medarbejdere og studerende i at tage klimavenlige valg.”
Der er desuden indtænkt en løbende opfølgning på arbejdet med at indfri målene i strategien samt på de konkrete handleplaner.