Forskning fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, viser, at især gigtmedicin kan have god effekt på depressionssymptomer.

08.04.2019 | Helle Horskjær Hansen

Forskerne bag resultatet er en del af psykiatriprojektet iPSYCH, hvis ambition er at finde årsagerne til fem af de mest alvorlige psykiske sygdomme: Autisme, ADHD, skizofreni, bipolar sygdom og depression.

Op mod 15 procent af den danske befolkning vil, på et eller andet tidspunkt i livet, udvikle symptomer på depression. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kalder depression en af de mest alvorlige psykiske lidelser med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

Nu viser den hidtil største metaanalyse, som forskere fra iPSYCH har offentliggjort, at medicin, der hæmmer betændelsestilstande - som eksempelvis gigtmedicin gør - også kan være effektivt i behandlingen af mennesker med depression.

”Vores undersøgelse viser, at anti-inflammatorisk medicin kombineret med antidepressiv medicin kan have en effekt hos patienter med en depression. Det samme gør sig gældende med anti-inflammatorisk medicin sammenlignet med placebo hos patienter med en fysisk sygdom og depressive symptomer,” forklarer en af forskerne bag, ph.d.-studerende og læge, Ole Köhler-Forsberg, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Flere medikamenter viste effekt på depression

Analysen er baseret på 36 internationale studier med i alt 9.422 patienter, der enten led af depression eller havde depressionssymptomer. Resultaterne er netop offentliggjort i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ud over at kigge på gigtmedicin, undersøgte forskerne også effekten af andre medikamenter med anti-inflammatorisk virkning, som antibiotikummet minocyclin, binyrebarkhormon og statiner, som bruges til behandling af forhøjet kolesteroltal. Alle viste de antidepressive virkninger.

”På sigt styrker det helt sikkert vores mulighed for at kunne give den enkelte patient en personligt tilpasset behandling. Vi skal selvfølgelig altid opveje effekterne med potentielle bivirkninger ved de anti-inflammatoriske lægemidler. Vi mangler at afklare, hvilke patienter, der har gavn af medicinen, og i hvor store doser. Selvfølgelig skal folk ikke bare selv starte med gigtmedicin men rådføre sig med deres læge,” siger Ole Köhler-Forsberg. 

Han understreger, at den største udfordring med depression er, at man endnu ikke kender årsagerne til, hvad der udløser sygdommen hos den enkelte.

”Få studier tyder på, at valget af antidepressiv medicin kan bestemmes ud fra en blodprøve, der måler, om der er en betændelseslignende tilstand i kroppen. Andre studier viser, at den samme blodprøve kan bruges til at vejlede om en depressiv patient kan behandles med anti-inflammatorisk medicin, der virker bedre, når der er en betændelse tilstede samtidig med depressionen. Dog skal vi efterprøve disse fund og undersøge, hvilke patienter, der kan have gavn heraf, før det kan implementeres i den kliniske hverdag,” siger han. 

Flere muligheder for behandling i sigte

”Det er overbevisende, at vi finder det, der kan karakteriseres som en middel til stor effekt af flere af de anti-inflammatoriske præparater på depression og depressive symptomer, specielt når resultaterne bygger på knap 10.000 personer, der har deltaget i de placebo-kontrollerede studier med anti-inflammatorisk behandling,” fortæller læge og ph.d. Michael Eriksen Benros, som er forskningsleder ved Psykiatrisk Center København.

"Resultaterne fra metaanalyse er særligt lovende, da der både var effekt af anti-inflammatorisk medicin alene, men også en supplerende effekt når den anti-inflammatoriske medicin gives samtidig med de anti-depressiva, der anvendes i dag," siger Michael Eriksen Benros. 

I mange af studierne var depressive symptomer dog et sekundært mål. Og der mangler stadig studier med depression som det primære mål, der samtidigt er tilstrækkeligt store til at vurdere den mest gavnlige dosis og behandlingslængde, samt at identificere hvilke grupper af patienter, som, med størst sandsynlighed, vil have gavn af en supplerende anti-inflammatorisk behandling. 

”Forhåbentlig kan forskningen i linket mellem immunsystemet og depression på sigt give os flere behandlingsmuligheder, herunder med anti-inflammatorisk medicin, gerne guidet af biomarkører, til at forbedre behandlingen af depression, hvilket der aktuelt forskes intensivt i,” siger Michael Eriksen Benros.

Bag om resultatet: 

• En metaanalyse er en metode, som gør det muligt at kombinere resultaterne fra flere studier til et samlet resultat.  

• Studiet er lavet i samarbejdet mellem forskere fra Aarhus Universitet og Psykiatrisk Center København ved Københavns Universitets Hospital.

• iPSYCH er finansieret af Lundbeckfonden.

• Resultaterne Efficacy of anti-inflammatory treatment on major depressive disorder or depressive symptoms: Meta-analysis of clinical trials er offentliggjort i Acta Psychiatrica Scandinavica.

 
Kontakt:

Ph.d.-studerende og læge Ole Köhler-Forsberg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital - Psykiatrien, Forskningsenheden for Psykoser
23 42 06 61
karlkoeh@rm.dk

Forskningsleder, læge, ph.d., Michael Eriksen Benros
Psykiatrisk Center København,  
Københavns Universitets Hospital 
26 25 52 39
Michael.Eriksen.Benros@regionh.dk