Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arbejdsmiljøorganisationen er på plads på AU

Valget til arbejdsmiljøorganisationen på AU er nu veloverstået. Både nye og erfarne kandidater er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentanter, og den store opbakning til valget glæder formand for Hovedarbejdsmiljøudvalget, rektor Brian Bech Nielsen.

23.03.2018 | Louise Asmund-Hjorth

Foto: Lars Kruse

Siden starten af januar 2018 er der blevet valgt arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøgrupper og til arbejdsmiljøudvalg på institutter, centrer og vicedirektørområder samt til udvalg på fakulteterne og i enhedsadministrationen. Samtidig er der blevet udpeget ledere til arbejdsmiljøgrupper og til arbejdsmiljøudvalg.

Rektor anerkender det velgennemførte valg
I den kommende tid mødes og konstitueres mange arbejdsmiljøudvalg. Nogle steder er der nye ansigter og mange steder fortsætter arbejdsmiljørepræsentanter og ledere samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Formand for Hovedarbejdsmiljøudvalget, rektor Brian Bech Nielsen lægger særligt mærke til, at der har været en bred interesse for valget og fin deltagelse i det:

”Det har været et velgennemført valg, og det er med succes lykkedes arbejdsmiljøorganisationen at engagere størstedelen af kollegaerne i valget. På Aarhus Universitet står vi sammen om at styrke og udvikle det gode arbejdsliv, og nu ser jeg frem til en god proces omkring den kommende fælles APV.”

Temadag om arbejdsmiljø
Den treårige periode med den nytiltrådte organisation skydes i gang af en temadag om arbejdsmiljø den 17. maj. Her vil fokus først og fremmest være på, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø på AU. Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter vil i den kommende tid blive inviteret til temadagen. Tilmeld dig temadagen her

 

FAKTA

 

 

  • Der er foretaget valg og udpeget ledere til 128 arbejdsmiljøgrupper. 
  • Der er valgt arbejdsmiljørepræsentanter og udpeget ledere til 33 lokale arbejdsmiljøudvalg på institutter, centrer og vicedirektørområder. 
  • I de fem arbejdsmiljøudvalg for fakulteter og for enhedsadministrationen er der udpeget og valgt 56 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. 
  • Hovedarbejdsmiljøudvalget på Aarhus Universitet består af 10 arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i alt. 
  • Der mere end 230 aktive medlemmer (ledere og arbejdsmiljørepræsentanter) engageret i arbejdsmiljøorganisationen.  

 

Læs mere om arbejdsmiljøorganisationen her

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet