Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arrangement: Karriere med særlige udfordringer

Er du studerende og lever med en psykisk sårbarhed, neurologisk lidelse eller et fysisk handicap? Så deltag i karrierearrangementet torsdag d. 3. december fra 15.15-17.00.

01.12.2020 | Health Studier

Foto: Jørgen Weber

Er du studerende og lever med en psykisk sårbarhed, neurologisk lidelse eller et fysisk handicap? Tænker du på, hvordan tiden efter universitetslivet mon vil forme sig for dig? Er du nysgerrig på vejen ud på arbejdsmarkedet, og vil du gerne høre om generelle muligheder for dig, så deltag i dette arrangement.

Ved arrangementet kan du møde en tidligere studerende fra AU, Cecilie Beck, der selv har taget det første skridt ud på arbejdsmarkedet og vil fortælle om sine erfaringer.

Du kan også møde Kristine Asmussen, som er socialrådgiver i Skanderborg Kommune, hvor hun hjælper borgere med psykiske eller fysiske handicap til at blive i jobbet til trods for deres særlige udfordringer. Kristine vil fortælle om de generelle muligheder, der findes i lovgivningen, som man kan gøre brug af.  

Derudover holder Mette Busk Sørensen fra Arts Karriere et kort oplæg om karrieretanker og kompetencer. 

Hvad får du ud af at deltage? 

Efter arrangementet har du fået:

  • et karriereperspektiv på hvordan arbejdslivet kan være med fysiske eller psykiske udfordringer 
  • information om generelle muligheder og lovgivning omkring særlige ordninger for fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Tilmelding og info

Tilmeld dig til arrangementet via denne tilmeldingsside.
Læs mere på arrangementets facebookside

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 2. december kl 08:00.

Alle er velkomne

Karriere med særlige udfordringer er arrangeret af Arts Karriere men alle er velkomne - også studerende på Health :-)

Administrativt, Studerende, Studier på Health, Health