Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arvesølvet fra en nobelprisvinder

Nobelprisvinderen Jens Chr. Skou har udgivet sine erindringer om sin karriere på Aarhus Universitet og den lange vej for at få sin teori anerkendt. Det blev den, og i kølvandet på hans arbejde fik Aarhus Universitet en pionerposition i forskningen. Den blev blandt andet skabt gennem en omfattende tværvidenskabelig forskning, der nu skal føres videre i nye centre for grundforskning.

28.05.2013 | Helge Hollesen

Jens Chr. Skous erindringsbog "om heldige valg" blev præsenteret i Vandrehallen, hvor den 94-årige Nobelprismodtager holdt en veloplagt tale. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

Held har ofte været afgørende for videnskabelige gennembrud. Det spillede også ind da Jens Chr. Skou i 1957 kom på sporet af den opdagelse, der 40 år senere gav ham Nobelprisen i kemi. Skous videnskabelige gennembrud førte til en omfattende forskning på Aarhus Universitet, der blev et af verdens førende i udforskningen af livsvigtige proteiner i cellemembraner.
 
Jens Chr. Skou har nu skrevet sine erindringer om det pionerarbejde, og meget passende kalder han sin bog Om heldige valg. Et af de heldige valg var Skous fravalg af lægegerningen, fordi han under arbejdet med sin doktordisputats fik interesse for forskning.
 
Heldigt var det også, at han på et amerikansk bibliotek faldt over en artikel, som førte ham ind på arbejdet med det enzym, han tre år senere kunne beskrive som natrium-kalium pumpen. Den er et livsvigtigt protein, som sikrer, at vores celler kan fungere.
 
Stærk evne til undren
 
"Man skal have held til at møde det ukendte og under omstændigheder, hvor man ved hjælp af den viden og den fantasi, man er i besiddelse af, kan se mulighederne," skriver Jens Chr. Skou i sine erindringer, der tegner billedet af en mand med en stærk evne til at undre sig. Og den evne er alle videnskabers begyndelse, som Jens Chr. Skou citerer Aristoteles.
 
Skous evne til at undre sig førte til en omfattende forskning på Aarhus Universitet. Her blev der opbygget et meget stort forskningsmiljø til studier af cellemembraner. Og da pumpens vigtighed for alvor var fastslået i midten af 1960’erne spredte pumpeforskningen sig fra professorens eget Fysiologisk Institut til en række andre institutter på universitetet. Som forskningsleder på sit eget institut sørgede Skou selv for, at flere forskellige fagligheder kom i spil i udforskningen af pumpen.
 
"Skou skabte et interdisciplinært forskningsmiljø, der for sin tid var ganske usædvanligt", fastslår professor Poul Nissen, der en af de forskere, der har arbejdet videre i sporet efter Skou.
 
Handelsrejsende med en idé
 
Inden da måtte Jens Chr. Skou dog gennem en årrække kæmpe for sin teori om, at pumpen, der et protein, kunne sidde i cellemembranens fedtlag. Den konventionelle viden omkring  slutningen af 1950’erne var nemlig, at proteiner ligger i vand og ikke i fedt, som Jens Chr. Skou sagde.
 
"Min største indsats var nok, at jeg turde foreslå det", skriver Skou i bogen, hvor han betegner sig selv som handelsrejsende i en idé. At det ikke altid var let fremgår af hans oplevelse på et symposium i Prag 1960.
 
”Jeg fornemmede på mødet, at det betød meget for lydhørheden over for en ny idé, om man var en kendt forsker fra et kendt universitet, eller om man var en ukendt forsker fra et ukendt universitet. Det var vel rimeligt nok. Men da videnskabelige fremskridt bygger på nye ideer, der ofte går mod det vedtagne, overraskede det mig, at interessen for en ny idé ikke var større i et videnskabeligt forum. Det ville nok blive op ad bakke at få overbevist det videnskabelige samfund om ideens rigtighed”.
 
Aarhus på verdenskortet
 
Men op ad bakken kom Jens Chr. Skou, og midt i 1980’erne etablerede han med støtte fra det danske bioteknologiske forskningsprogram Biomembrancentret. På det tidspunkt var omkring 15 procent af forskerne på det daværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet involveret i udforskning af den pumpe, Skou opdagede.
 
Biomembrancentret blev det første af en række store centre, som satte Aarhus Universitet på verdenskortet i udforskningen af forskellige proteiner i cellemembraner.
 
Det var også i Aarhus, at nogle af de første atomare strukturer af en pumpe blev kortlagt i et samarbejde mellem professor Jesper Vuust Møller og Poul Nissen, der frembragte en tredimensional model af kalciumpumpen, som findes i store mængder i bl.a. muskelvæv.
 
Senere kom Aarhus også først med tredimensional modeller af andre pumper – herunder natrium-kalium-pumpen.
 
Pumpeforskningen udspiller sig i dag i et samspil mellem spidskompetencer fra den biokemiske, molekylærbiologiske og translationelle forskning. Den sker blandt andet ved grundforskningscentret PUMPKIN, der lige som et andet membrancenter ”Vand og Salt” blev oprettet med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.
 
Arven videreføres i nye centre
 
Traditionen for at grupper af forskere finder sammen for at skabe det helt rigtige miljø for forskningen blev i 2012 videreført, da Aarhus Universitet bevilgede 15 millioner kroner til et nyt forskningscenter MEMBRANES under ledelse af professor Søren Moestrup. Her skal forskere fra flere videnskabelige discipliner både udforske membran­proteiners betydning for cellen og samspillet mellem proteinerne.
 
Som seneste skud på stammen har Lundbeckfonden og Aarhus Universitet skudt penge i forskningscentret DANDRITE. Centret indgår i partnerskab med forskningsinstituttet European Molecular Biology Laboratory (EMBL), der omfatter 20 medlemsstater og er det europæiske flagskib inden for grundforskning i life science.
 
Ved DANDRITE skal forskere fra flere videnskaber sammen studere, hvordan membranproteiner er involveret i opbygningen af hjernens komplekse netværk af celler.
 
– Centret er en mulighed for at opbygge helt ny forskning ved Aarhus Universitet, der kan give ny viden til behandlingen af neurologiske og psykiatriske lidelser, forklarer professor Poul Nissen, der er direktør for DANDRITE.
 
Poul Nissen siger, at alt hvad forskerne i dag ved om pumper i cellemembraner står på skuldrene af den biokemiske indsigt, der blev opbygget i kølvandet på Jens Chr. Skous resultater.
 
– Vi har så at sige fat i noget af dansk forsknings arvesølv, fastslår professoren.

Arrangement, Alle grupper, Alle AU-enheder, Forskning, Sundhed og sygdom, Navnenyt