Verdens største multicenterstudie af astma har identificeret fem hidtil ukendte DNA-forandringer, der alle peger i retning af ændringer i immunsystemet. Studiet er publiceret i Nature Genetics og åbner ifl. en af forfatterne, professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, for nye diskussioner om astmabehandling.

15.05.2018 | Nanna Jespersgård

Det er helt ny viden, at sådanne DNA-forandringer er så tydeligt knyttet til risikoen for astma, siger professor Torben Sigsgaard.

Immunsystemet, som er de organer, væv og celler, der som hovedopgave varetager kroppens immunforsvar, spiller en stor rolle for udviklingen af astma.

Det viser et forskningsprojekt, der for første gang åbenbarer, at astma kobler direkte til fem specifikke DNA-afvigelser, der i forvejen er kendt for at optræde i forbindelse med immunsygdomme og autoimmune sygdomme som eksempelvis leddegigt, sklerose eller Crohns sygdom.

”Det betyder, at de fem, nu kortlagte DNA-forandringer kan kobles til en række sygdomme, hvor astma er en af dem. Det kan blive vigtig viden ift. at forklare, hvorfor nogle får astma, og på længere sigt åbner det for nye diskussioner om, hvordan vi behandler sygdommen,” siger Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Verdens foreløbig største astma-studie

Professor Torben Sigsgaard er en af forskerne bag studiet ’Multiancestry association study identifies new asthma risk loci’. Artiklen er publiceret i tidsskriftet Nature genetics som et såkaldt multicenterstudie, hvor forskerne pooler (eller om man vil: genbruger) de eksisterende genetiske studier af astma i en metaanalyse, for at se, om der kan trækkes ny viden ud af den omfattende mængde sammenbragte data.

Den nye undersøgelse er derfor en global analyse med et hav af forfattere og baseret på etnisk forskelligartede populationer fra det meste af kloden. Sammenlagt 142.000 forsøgspersoner, herunder 24.000 astmapatienter, har bidraget til de nye genetiske erkendelser.

”Det er verdens foreløbig største studie af astmaens genetik, og de fem specifikke DNA-ændringer – som forskere bruger vi betegnelsen nyopdagede astma-loci – er et eksempel på, hvad et sådant multicenterstudie kan bruges til,” siger Torben Sigsgaard, der forklarer fagtermen loci (ental locus) som de steder på et kromosom, hvor et givent gen er placeret.

”Vi har ikke tidligere kunnet finde disse afvigende gener hos astmapatienter, og næste naturlige skridt er at se på de her gener i andre populationer, altså hos de astmapatienter vi behandler, og som indgår i kommende forskningsprojekter. Så kan vi forhåbentlig blive klogere på, om vi kan stimulere eller dæmpe de effekter, der forsages af DNA-ændringerne, men der er stadig et stykke vej,” siger Torben Sigsgaard.

Han forklarer, at der tidligere er påvist en sammenhæng mellem DNA-forandringer og andre lidelser, der involverer immunapparatet, som fx betændelsessygdomme som morbus Crohn og colitis ulcerosa, der rammer endetarmen og tyktarmen. Det er dog helt ny viden, at sådanne DNA-forandringer er så tydeligt knyttet til risikoen for astma.

En gådefuld sygdom

Astma er en kronisk lungesygdom, som skyldes vedvarende betændelse- og irritation i luftvejene, af fagfolk betegnet inflammation. Mellem 250.000 og 300.000 voksne danskere har diagnosen astma. Dertil kommer, at mellem 7 og 10 pct. af alle skolebørn i Danmark har astma.

Hverken læger eller forskere kender årsagen til sygdommen hos voksne. Dog ved man, at syndommens udbrud hos skolebørn i mange tilfælde er sammenfaldende med udviklingen af allergi.

”Men inflammation er ikke egentlig allergi, og derfor er det vigtig viden, at DNA-ændringer associeret til astma så entydigt peger i retning af immunsystemet,” siger Torben Sigsgaard.

Mere om astma og immunsystemet

• Astma er kendetegnet ved åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning.
• Symptomerne skyldes, at luftvejsslimhinden overreagerer ved at trække sig kraftigt sammen og producere mere slim, når den udsætte for forskellige påvirkninger som fx kulde, infektioner eller ’irritanter’, der kan variere fra patient til patient (fx røg, parfume eller mados).
• En astmadiagnose stilles på baggrund af symptomer, måling af lungefunktion og i nogle tilfælde en allergitest -  som hos mange voksne viser ingenting.
• En immundefekt opstår, når immunsystemet mister evnen til at bekæmpe de patogener, som angriber immunforsvaret.
• Autoimmunitet opstår, når immunsystemet mister evnen til at skelne mellem gode og dårlige celler, hvorefter kroppen ’angribe sig selv’.

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: Multicenterstudie med en metaanalyse
• Samarbejdspartnere fra ind- og udland: Ud over professor Torben Sigsgaard og Vivi Schlünssen fra Aarhus Universitet medvirker en lang række forskere fra det meste af verden. Fra Københavns Universitet medvirker Hans Bisgaard & Klaus Bønnelykke og fra Statens Serum Institut i København Bjarke Feenstra, Frank Geller & Mads Melbye.
• Ekstern finansiering EU GABRIEL, læs mere på http://ec.europa.eu/research/infocentre/article_en.cfm?id=/research/headlines/news/article_06_05_08_en.html&item=&artid=
• Link til abstract af den videnskabelige artikel Demenais Multiancestry association study identifies new asthma risk loci, som omtalen bygger på: DOI: 10.1038/s41588-017-0014-7 eller https://www.nature.com/articles/s41588-017-0014-7
  
  

Kontakt

Ph.d., professor Torben Sigsgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed,
Miljø, arbejde og sundhed.
Direkte telefon: 87 16 80 13
Mobil: 28 99 24 26
Mail: ts@ph.au.dk