Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

At forstå litteratur - sammen

Litteratur er mere end bare fornøjelse. På Interacting Minds Center ser man litteratur som en mental teknologi, der kan skabe fællesskaber og derigennem social inklusion

18.06.2014 | Marianne Ester Back

Foto af Lars Pallesen

Debatten om litteraturens nytteværdi dukker til stadighed op. Hvad kan litteraturen lære os? Bliver vi bedre mennesker af at læse; mere empatiske og selv-reflekterede, og har læsningen mulige terapeutiske effekter?

På Interacting Minds Center forsker en gruppe i litteraturen som en mental og en social teknologi, der kan påvirke både individuelle og sociale læringsprocesser. I et nyt interdisciplinært projekt gør de op med tidligere tiders undersøgelse af litteraturens nytteværdi.

”De fleste empiriske forskere har fokus på effekten af at læse litteratur.  De måler primært før og efter selve læseoplevelsen, men er ikke fokuserede på selve processen. Vores fokus er på den litterære læsning som kulturel praksisform. Vi undersøger, hvordan forskellige læseformer har indflydelse på læsemåden og herigennem læserudbyttet. Derfor er vi hele tiden i gang med at udvikle nye metoder, så vi kan analysere, hvordan processen er relateret til effekten,” forklarer litterat Mette Steenberg, der leder forskningsprojektet i samarbejde med den eksperimentelle psykolog Sebastian Wallot og etnograf og forskningsassistent Pernille Bräuner.

Litteratur bag tremmer og mellem psykisk syge
Forskningsgruppen undersøger løbende litteraturens nytteværdi i flere forskellige sociale sammenhænge. Senest har de undersøgt virkningen af en interventionsform baseret på ”fælles læsning” i Ringe Statsfængsel og en gruppe psykiske sårbare i Aarhus. Setuppet er det samme. Forskerne følger en læsegruppe baseret på ”fælles læsning” efter den engelske model ”Get Into Reading”. En læsegruppeleder faciliterer processen; læser højt, stiller spørgsmål, og med indlagte pauser reflekterer gruppedeltagerne over det læste.

”En af de ting, fælleslæsningen gør, er, at den bringer mennesker sammen og skaber social inklusion. Og vi kunne straks dokumentere effekten af, hvordan de to læsegrupper oplevede en bedring af deres sociale kompetencer og relationer. I Ringe Statsfængsel havde det desuden en miljøterapeutisk effekt, idet man pludselig kunne høre fangerne diskutere Dan Turèll med fængselsvagterne på gangene,” forklarer etnograf Pernille Bräuner.

Én hypotese, tre analyser
”Vi havde den hypotese, at når der blev etableret et gruppefællesskab, som også var fysisk, så ville deltagernes hjerterytmer blive mere og mere synkroniserede over tid, jo mere sammentømret og velfungerende gruppen blev,” forklarer Mette Steenberg.

Til at afdække hypotesen havde forskningsgruppen tre videnskabelige tilgange til projektet. Den fysiologiske, kvantitative analyse, hvor Sebastian Wallot målte gruppedeltagernes hjerterytmer. En etnografisk analyse, hvor etnografen Pernille Bräuner foretog deltagerobservationer af gruppedynamikkerne samt kvalitative interviews. Og en reader-response analyse med fokus på den individuelle proces, hvor litteraten Mette Steenberg analyserede læserresponser, som kan bestemme, hvilket engagement den enkelte gruppedeltager investerer i læsningen, og dermed hvilket udbytte denne opnår.
Sebastian Wallots fysiologiske analyse afviste imidlertid hypotesen om en mere synkron hjerterytme over tid. For det var det modsatte, der skete: 

”Mine undersøgelser viste, at over tid synkroniserede deres hjerterytme mindre.”  

Næste skridt for forskningsgruppen var at sætte et kvantitative datasæt op imod de kvalitative observationer omkring læsegruppen for at forklare de fysiologiske data.

”Det vi blandt andet fandt ud af ved at kombinere en fysiologisk, etnografisk og lingvistisk analyse var, at når gruppeprocesser fungerer, og folk interagerer succesfuldt, så er det, når den individuelle position bevares i fællesskabet. Det læsningen gør som teknologi er, at den bygger bro mellem det subjektive oplevede og en fælles virkelighed. Det giver os også svaret på, hvordan gruppen på én gang kunne blive mere individualiseret og asynkron over tid samtidig med, at fællesskabet i gruppen tydeligt blev stærkere,” forklarer Mette Steenberg og fortsætter.

”Vi analyserede også, hvordan de relaterer sig til teksten individuelt og fandt ud af, at læsningen bidrog til en metatræning af deres sociale kognition, når de f.eks. skulle sidde og tolke på motiver og intentioner hos hovedpersonen i et litterært værk. Det er ofte noget, de oplever vanskeligheder ved i deres eget liv”.

Vi skal udnytte litteraturens potentiale
De tre forskere er ikke i tvivl om, at litteraturen rummer kvaliteter til at nå endnu længere som social nytteværdi.

”Vi skal undersøge litteraturens potentiale som teknologi, fordi den kan gavne i forbindelse med psykiske sygdomsforløb. Vi vil gerne undersøge, om vi kan bruge litteraturen som en slags ”økologisk” genoptræning, fordi vi kan se, at den har en effekt på koncentrationen, opmærksomheden og hukommelsen”, siger Mette Steenberg.

Prognoserne lader til at være gode. De effekter, der indtil videre er kommet ud af fælleslæsningen med de to grupper er dels, at flere deltagere, der ikke før har kunnet læse, kommer i gang med at læse, dels at flere har udviklet sig i forhold til at kunne interagere i sociale interaktioner og indgå i sociale sammenhænge.


Fakta
“Get into reading”

Metoden som på dansk kaldes “guidet fælles læsning” er udviklet af The Reader Organisation, Liverpool og er efterhånden meget udbredt i England, hvor “Get into Reading-projektet” har sat en hel læserrevolution i gang. Metoden var i England oprindeligt rettet mod socialt udsatte, men har vist sig at have en terapeutisk effekt på både depressionsramte og demente.  I Danmark har Mette Steenberg, som er forsker ved Interacting Minds Center, Aarhus Universitet været med til at stifte ”Læseforeningen” i 2010 efter det engelske forbillede. Mette Steenberg er uddannet læsegruppeleder i England og er den første certificerede af slagsen herhjemme. 


Yderligere oplysninger

Adjunkt Mette Steenberg
Telefon: 8716 2908
Mobil: (+45) 2370 7091
Mail: mette.steenberg@hum.au.dk

Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet