Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU budget 2019-22: Sund økonomi med kontrolleret vækst

Aarhus Universitets budget for 2019-2022 er netop godkendt af bestyrelsen. Universitetet har grundlæggende en sund økonomi, som på trods af udfordringer giver plads til at komme i mål med universitetets strategiske satsninger.

14.12.2018 | Louise Asmund-Hjorth

Foto: Colourbox

Aarhus Universitet kan de kommende år fastholde sine strategiske tiltag ved at bruge af egenkapitalen. Det var derfor en tilfreds bestyrelse, som den 13. december nikkede ja til et budget for 2019-2022.

”Aarhus Universitet har i en årrække præsteret pæne overskud – på trods af stagnerende bevillinger og indtægter. Det skyldes en benhård prioritering og økonomistyring, og universitetet har på den måde formået at fastholde et råderum til de strategiske satsninger. Det er vi i bestyrelsen meget tilfredse med,” siger bestyrelsesformand Connie Hedegaard.

Aarhus Universitets egenkapital udgør i øjeblikket 13,5 procent af omsætningen, og den bringes over de næste år ned på de ca. 10 procent af omsætningen, hvilket er universitetets målsætning for egenkapitalen. Ved at tære på den kan universitetet yderligere intensivere investeringen i de faglige strategiske satsninger – både igangværende og helt nye, der skal styrke AU.

Endelig står AU i de kommende år over for betydelige engangsomkostninger til flytninger og rokader. Ikke mindst indretning i forbindelse med den gradvise overtagelse af Universitetsbyen (hospitalsområdet ved Nørrebrogade) og andre større satsninger på bygningsområdet, fx udvikling af Katrinebjerg.

Andelen af eksterne midler forventes at stige

I modsætning til tidligere års stagnation forventer man i perioden 2019-2022 en vækst i de samlede indtægter på godt 160 mio. kr., svarende til 2,4 procent . De ændrede forventninger har baggrund i bl.a. en øget studieeffektivitet og produktivitet, samt i at universitetet forventer at øge andelen af eksterne midler.

Basisforskningsmidlerne forventes at være stabile i budgetperioden. Derimod er uddannelsesindtægterne lidt sværere at fremskrive pga. den nye bevillingsmodel, der træder i kraft fra 2019. Den betyder blandt andet, at grundtilskuddet ikke vokser med stigende antal STÅ, hvilket specielt rammer ingeniørsatsningen hårdt. I budgettet er der taget højde for, at regeringen fastholder omprioriteringsbidraget på 2 procent årligt i budgetperioden. Dog med en vis opblødning i 2022, hvor pengene puljes i en strategisk fond. Det står stadig uklart, efter hvilke kriterier disse midler vil blive uddelt til sektoren.

”Regeringen og Folketinget bør være klar over, at grønthøsterbesparelserne i den grad mærkes på uddannelserne – og det hjælper ikke meget, at man i 2022 puljer pengene i en strategisk fond. Usikkerheden om de fremtidige bevillinger er en faktor, der gør det unødvendigt svært at tænke og disponere langsigtet og strategisk for et universitet”, siger Connie Hedegaard.

Implementeringen af Campus 2.0

På udgiftssiden vil en væsentlig post i den kommende budgetperiode blive ekstraordinære udgifter til husleje og andre bygningsudgifter i forbindelse med implementeringen af Campus 2.0. Den nye Skou-bygning og den gradvise indflytning i Universitetsbyen markerer starten på en række interne rokader af de faglige miljøer.

Budgettet for 2019-22 rummer i forhold til bygningsudgifter en vis usikkerhed. Først og fremmest i kraft af en varslet reform af statens huslejeordning 2020 – samt varsling af nye og forventeligt højere ejendomsvurderinger, som vil betyde højere husleje. Og det er uklart, i hvilket omfang universiteterne vil blive kompenseret for de højere huslejeomkostninger. Endelig er der usikkerhed om en eventuel reform af fordelingsmodellen for basisforskningsmidler mellem universiteterne.  

For yderligere oplysninger kontakt

Presse- og kommunikationschef Anders Correll, 28992235, ac@au.dk

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet