Der blev både givet og taget af synspunkter, holdninger og viden, da Aarhus Universitet tog værtsskabet for i alt 15 faglige og politiske events på årets Folkemøde på Bornholm i sidste weekend. Klare budskaber til politikerne og nye konstruktive input fra aftagere og samarbejdspartnere var blandt det faglige udbytte, som universitetets ledelse tog med sig hjem
24.06.2016 |
Forskningsskibet Aurora summede af liv fra morgen til aften, og godt 4.000 gæster tog imod invitationen om at få et indblik i universitetets aktuelle forskningsaktiviteter og uddannelsespolitiske synspunkter, da Folkemødet i Allinge fandt sted i dagene fra den 16.-19. juni.
Med derfra fik de ny viden om AU’s bidrag og andel i samfundets udvikling på så forskellige områder som avancerede teknologier, sundhedsvæsenet, uddannelsesfødekæden, politik, humaniora og sprog.
”Vi tog til Bornholm med en klar dagsorden om at invitere borgere, samarbejdspartnere og interessenter indenfor i universitetets univers, og med det store fremmøde, vi har haft i løbet af de fire dage, må vi bare konstatere, at det er en dagsorden, som folk finder både relevant og interessant,” forklarer rektor Brian Bech Nielsen.
Et af de større uddannelsespolitiske emner, som fyldte programmets dag 1, var fødekæden fra grundskole til videregående uddannelser. Her var henholdsvis prorektor, Berit Eika og rektor Brian Bech Nielsen i aktiv debat med repræsentanter fra både erhvervslivet, folketinget, den offentlige sektor, interesseorganisationer og uddannelsessektoren om henholdsvis den faglige udvikling i gymnasiet og frihedsgrader for universiteterne.
I sin tale til politikerne, heriblandt forsknings- og uddannelsesminister Ulla Tørnæs, understregede rektor Brian Bech Nielsen de politiske rammers betydning for, i hvilken retning de danske universiteter skal bevæge sig i fremtiden:
”Vi skal have topuniversiteter i dette land, for ellers så mister vi afgørende international konkurrencekraft – Aarhus Universitet skal nok gøre sit, men det er altså jeres opgave at hjælpe os i mål med det, og det kræver altså flere frihedsgrader, mere ramme- og mindre detailstyring og flere midler,” pointerede han og lagde herefter op til debat med spørgsmålet om, hvorvidt differentiering af universiteter kunne være en vej at gå.
Ministeren kvitterede for spørgsmålet med en tilkendegivelse af, at differentiering lå højt på regeringens ønskeliste, og fremhævede især elite- og talentsatsningen som et planlagt indsatsområde, hvor universiteterne kunne udvikle sig i forskellige retninger.
Debatten berørte desuden temaer som dimensionering, arbejdsdelingen mellem universiteterne og professionshøjskolerne samt fremtiden for udviklingskontrakter.
Prorektor Berit Eika åbnede på samme måde debatten om gymnasieskolen, hvor hun blandt andet udfordrede indsatsen for at sikre en høj faglighed blandt gymnasieelever, og hvordan denne indsats står mål med det høje fokus på karakterer.
Det var ikke kun Folkemødets gæster, der fik nye perspektiver og viden med sig hjem. Også de deltagende forskere fik konstruktive input og vinkler på faglige problemstillinger og udviklingsområder – blandt andet fra en række private samarbejdspartnere og aftagere af universitetets forskning og talenter.
”Der var nogle vigtige bekræftelser for mig i forhold til, at der blandt virksomhederne faktisk er en meget stor interesse for at få en endnu tættere interaktion med universiteterne, fordi de har kompasset skruet direkte ind på betydningen af at få dygtige danske talenter med de rigtige kompetencer ind i deres forretning” forklarer professor og institutleder på ingeniørvidenskab, Thomas Skjødeberg Toftegaard, der tog debatten om fremtidens avancerede teknologier med en række private virksomheder og iværksættere inden for feltet.
Det samme var gældende for debatten om humanioras rolle for fremtidens samfund, hvor både private og offentlige organisationer delte deres refleksioner om, i hvilken retning, de gerne så, at de humanistiske uddannelser udviklede sig.
”Debatten blev lige så levende og inspirerende, som vi havde håbet, og vi fik en masse input med os hjem i forhold til, hvordan vi sikrer, at humaniora kan komme til at spille denne rolle. Ikke mindst blev det fremhævet, at vi skal turde at holde den humanistiske fane højt og dyrke det særegne ved de humanistiske fagligheder”, forklarer prodekan Niels Lehmann, der fungerede som ordstyrer for debatten.
Han bed i øvrigt mærke i, at flere paneldeltagere udtrykte et ønske om, at universiteterne blev bedre til at få de studerende til at forstå, hvori deres særegne kompetencer består, og til at kunne formidle humanistiske indsigter.
Også BSS og Health trak fuldt skib med deres debatter om henholdsvis lobbyisme, medborgerskab, dilemmaerne i sundhedsvæsenet og retsmedicin.
”Jeg synes, det er rigtig vigtigt, vi får fortalt, hvad vi går og laver i vores kældre og kontorer. Vi skal også kunne tåle, at vi taler om vores forskning og ikke mindst nytteværdien i det,” fortæller Asser Hedegaard Thomsen, der fik mulighed for at fortælle om sit arbejde som retsmediciner for både børn og voksne.
Ud over aktiviteterne på forskningsskibet Aurora havde mere end 40 eksterne debatter og events en AU- repræsentant på deltagerlisten om emner spændende fra almendannelse, innovation, IT, karakterer og økonomi til pædagogik, ytringsfrihed, sundhed og mad.
”Jeg synes, det er lykkedes os at formidle, hvem vi er og gøre vores synspunkter i de mange debatter gældende. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at Aarhus Universitet har været på Folkemødet, og sådan det skal være,” lyder rektor Brian Bech Nielsens samlede vurdering af Aarhus Universitets deltagelse på Folkemødet 2016.