Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU-forskere finder ny sammenhæng mellem fedme og hjertesygdom

Fedme fremhæves ofte som en risikofaktor for hjerteflimmer. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at overvægtige mennesker har en høj risiko for hjerteflimmer, men at denne risiko faktisk alene er knyttet til den del af vægten, som ikke er fedt – populært kaldet muskelmassen.

23.06.2017 | Marlene Lauridsen

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at muskelmassen synes at spille en større rolle end hidtil antaget for udviklingen af hjertelidelsen atrieflimren. (Foto: Colourbox)

Stor muskelmasse synes at være et fællestræk for meget fede og meget veltrænede personer, hvilket kan bidrage til at forklare, hvorfor begge disse grupper har en øget risiko for hjerteflimmer – eller mere præcist: atrieflimren, som er en af de mest udbredte hjertesygdomme. Dette kan samtidig forklare, hvorfor mænd er i langt højere risiko end kvinder.

Resultaterne fra studiet peger altså på, at en stor muskelmasse er en dominerende risikofaktor for atrieflimren og sætter samtidig spørgsmålstegn ved den hidtidige forståelse af fedts betydning for udvikling af atrieflimren. De nye forskningsresultater er netop publiceret i det førende internationale hjertemedicinske tidskrift Journal of the American College of Cardiology (JACC).

Fedme bærer en lav risiko for atrieflimren

Atrieflimren påvirker cirka 1 ud af 4 personer i løbet af levetiden. Sygdommen er forbundet med en række bivirkninger, såsom nedsat sundhedsrelateret livskvalitet, demens, hjertesvigt og slagtilfælde, men kan i værste fald forårsage dødsfald. Således er der store økonomiske og helbredsrelaterede omkostninger forbundet med atrieflimren, som er en af de få hjertesygdomme med stigende forekomst. Der er derfor stor interesse om at få kortlagt de dybereliggende årsagsmekanismer bag sygdommen, som man ved relativt lidt om.

Overvægt er en anerkendt risikofaktor for atrieflimren. Derfor har det været en fremherskende hypotese, at sygdommen ligesom andre hjertelidelser kan skyldes faktorer knyttet direkte til fedtvæv, fx inflammation. Men den nye undersøgelse tyder på, at fedt i sig selv bærer en begrænset eller slet ingen risiko for atrieflimren.

’’I vores studie viser vi, at det ganske vist er helt rigtigt, at tunge mennesker har en høj risiko for atrieflimren, men at risikoen faktisk alene er knyttet til den del af vægten som ikke er fedt – mens mængden af fedtvæv, der lægges oven i den fedtfri masse er uden selvstændig betydning’’, siger Morten Fenger-Grøn, der er førsteforfatter på studiet. ’’At vi i stedet finder en så klar sammenhæng mellem atrieflimmer og muskelmasse er et meget overraskende resultat med afgørende betydning for det fremtidige arbejde med at forstå og forbygge den vigtige sygdom.’’

Han understreger i den forbindelse, at resultaterne ikke frikender høj fedtmasse for en lang række andre uønskede helbredsmæssige konsekvenser.

Se artiklen Lean Body Mass Is the Predominant Anthropometric Risk Factor for Atrial Fibrillation.


Fakta om studiet

  • Kohortestudiet bygger på data fra 55.273 danskere i alderen 50 til 64 år.
  • Resultaterne er baseret på deltagere i det danske studie ´´Kost, Kræft og Helbred’’, som blev etableret i perioden 1993 til 1997. Deltagerne blev fulgt i en periode på op til 19 år.
  • Studiet undersøgte i alt 9 forskellige kropsmål, herunder højde, vægt, fedtfri kropsmasse, talje og hofteomkreds, samt fedtmasse, fedtprocent, BMI og talje-til-hofte-mål.


Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende og seniorstatistiker Morten Fenger-Grøn
Forskningsenheden for Almen Praksis
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: +45 2745 6059
Mail: mfgr@ph.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, FEAP, FEAP, Meprica, Meprica