Efter flere års byggeri er Institut for Biomedicins nye dissektionsfaciliteter nu indviet. Med den over 40 millioner kroner dyre ombygning, som også rummer en ny operationsstue, råder universitetet nu over de mest moderne faciliteter i Nordeuropa.

07.11.2016 | Mette Louise Ohana

De nye operationsborde giver bedre forhold og nye muligheder for de kirurger, som kommer på efter- og videreuddannelseskurser på AU. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Med jævne mellerum holder der en rustvogn foran en garage på Bartholins Allé. Ellers er der ikke meget, der indikerer, hvad der foregår bag murene i kælderen på anatomibygningen, som også går under navnet Grønnegården.  Den 3. november blev dørene slået op til en indvielse, hvor alle interesserede havde mulighed for med egne øjne at se kælderen, som nu står klar efter flere års ombygning.

Resultatet er nye dissektionsfaciliteter til de medicinstuderende, som allerede på 2. semester i uddannelsen skal lære, hvordan den menneskelige anatomi tager sig ud i virkeligheden.

”Det her sted virker for mange lidt mystisk og skræmmende. Men for os og vores medicinstuderende er det en helt central del af medicinuddannelsen – og ikke mindst en central del for dannelsen af de kommende læger. Det er her, de første gang kommer i direkte kontakt med menneskekroppen og gør sig deres første vigtige erfaringer på den dannelsesrejse, det også er at blive en dygtig læge,” sagde Thomas G. Jensen, institutleder på Biomedicin, i sin tale til indvielsen.

Operationslignende faciliteter til kirurger

Med ombygningen er der også blevet plads til en ny operationsstue med operationslignende faciliteter. Her kan kirurger øve sig på afdøde, der har doneret deres legeme til forskning og undervisning, inden de står med levende patienter på operationsbordet.

Her står ni operationsborde, der er specialfremstillet, så de ligner den kliniske hverdag mest muligt og samtidig er praktiske i forhold til håndteringen af de afdøde. Bordene er smalle som rigtige operationsborde, de kan hæves og sænkes, har operationslamper og kan desuden gennemlyses, så man kan tage røntgenbilleder og se resultatet efter en operation. Operationerne kan desuden streames til storskærme i rummet og til et tilstødende auditorium, så øvelserne kan følges af flere.

Hidtil har bl.a. øre-næse-hals-læger, ortopæd- og abdominalkirurger fra både ind- og udland gjort brug af muligheden for at afprøve eller lære nye operationsteknikker, genopfriske færdigheder eller bruge faciliteterne til forskning.

”De nye faciliteter giver nye og bedre muligheder for at udbyde mere efter- og videreuddannelse til kirurger. Det er et område, som vi over tid gerne vil udvikle,” sagde den konstituerede dekan på Health, Ole Steen Nielsen, under indvielsen.

Markant forbedret arbejdsmiljø

Anledningen til ombygningen var, at man ønskede et bedre arbejdsmiljø af hensyn til de medicinstuderende og særligt de medarbejdere, der har deres daglige gang i kælderen.

”Jeg er glad for, at de medarbejdere, der dagligt gør et stort og flot stykke arbejde, nu får moderne og tidssvarende faciliteter, som sikrer et godt arbejdsmiljø med færre tunge løft og bedre udluftning. Samtidig råder vi nu over Nordeuropas mest moderne dissektionsfaciliteter,” fortalte Ole Steen Nielsen.  

Uddannelse og efter- og videreuddannelse af lægerne kan lade sig gøre takket være de mange danskere, som donerer deres legeme til uddannelse og forskning. Der har været dissektionsfaciliteter på AU formentlig siden 1950’erne. Dissektionsundervisningen blev dog først en del af medicinuddannelsen i 70’erne.

Yderligere oplysninger

Institutleder Thomas G. Jensen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 2778 2805
thomas@biomed.au.dk