Ny dansk forskning viser, at chancen for at blive gravid ved reagensglasbefrugtning påvirkes af bakteriesammensætning i vagina.

02.03.2016 | Lotte Fisker Jørgensen

Et nyt dansk studie kaster nu nyt lys over, hvorfor der kan være store forskelle på succesraterne ved fertilitetsbehandling. I studiet var chancen for at blive gravid ved såkaldt IVF-behandling nemlig fem gange mindre hos de patienter, som havde høje koncentrationer af to bakterier, som er markører for en abnorm vaginalflora, end hos patienter med normal vaginalflora.

Undersøgelsen har lovende perspektiver:

”Hvis vi ved at behandle vores patienter for abnorm vaginalflora kan bringe deres graviditetschance op på niveau med dem, som har normal vaginalflora, så vil det være et fantastisk fremskridt. Disse kvinder har formentlig hidtil været meget svære at hjælpe med at blive gravide” siger en af forfatterne bag studiet, professor Peter Humaidan fra Aarhus Universitet og Fertilitetsklinikken Skive, Hospitalsenhed MIDT.

Omkring 10 procent af alle danske børn kommer til verden som resultat af assisteret befrugtning.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Human Reproduction.

En hyppig tilstand

Den abnorme bakterieflora er en hyppig tilstand, som findes hos omkring 15 procent af alle danske kvinder. Blandt fertilitetspatienterne i undersøgelsen havde 28 procent ”abnorm vaginalflora”, hvilket blev fastslået ved brug af molekylærbiologiske metoder. Gruppen med abnorm vaginalflora udgør dermed en væsentlig del af kvinder i behandling for barnløshed. 

”Ifølge vores undersøgelse er det tydeligt, at de vaginale bakterier nedsætter graviditetsraten blandt IVF-patienter. Chancen for at blive gravid ved IVF-behandling var kun 9 procent hos de kvinder, som havde høje koncentrationer af bakterierne Atopobium vaginae eller Gardnerella vaginalis. Til sammenligning var den 44 procent for de kvinder, som ikke havde bakterierne eller kun havde bakterierne i små mængder,” siger ph.d.-studerende Thor Haahr, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Behov for mere viden

Prøverne, som indgik i undersøgelsen, er netop nu ved at blive analyseret med ”next-generation-sequencing, som giver en endnu bedre detaljeringsgrad af bakteriefloraen.

”Vi forventer at blive klogere på, hvilke bakterier, der kan regnes for sunde og ikke-sunde i reproduktionssammenhæng”, siger Thor Haahr.

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Fertilitetsklinikken Skive, Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitet og Statens Serum Institut.

Forskerholdet planlægger nu en lodtrækningsundersøgelse, hvor kvinder med abnorm vaginalflora enten får behandling med antibiotika sammen med tilskud af de ”gode mælkesyrebakterier”, mælkesyrebakterier alene, eller kun placebomedicin.

”Det er af afgørende betydning, at vi finder ud af, om det faktisk vil hjælpe på graviditetschancen at give antibiotika og/eller tilskud af mælkesyrebakterier, for det er nemlig ikke sikkert, at man helt kan fjerne bakterierne ved antibiotisk behandling alene,” afslutter Toverlæge, Jørgen Skov Jensen, Statens Serum Institut..

Om studiet

·         I alt 130 kvinder i fertilitetsbehandling deltog i studiet.

·         Kvinderne var patienter på Fertilitetsklinikken Skive, Hospitalsenhed Midt, og Fertilitetsklinikken
          Trianglen.

·         Studiet blev foretaget i perioden april- december 2014.

·         Studiet er finansieret af AP Møller Mærsk Fonden til Lægevidenskabens Fremme, samt
          Hospitalsenhed MIDTs forskningspulje.

 

---

Læs mere

• Læs den videnskabelige artikel i Human Reproduction

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger, kontakt

Thor Haahr, læge, ph.d.-studerende
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Fertilitetsklinik, Regionshospitalet Skive, Hospitalsenhed MIDT
Telefon: 2788 5402
thohaa@rm.dk