Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Begrænset IT i weekenden d. 9.-10. september

AU’s IT-systemer og IT-services vil på skift være påvirket af afbrydelser i weekenden den 9. og 10. september 2017.

17.08.2017 | Marie Lærke Justesen

AU IT og AU Økonomi og Bygninger udfører servicearbejde fra lørdag den 9. september kl. 00.01 til søndag den 10. september kl. 23.59. Arbejdet er nødvendigt for at sikre medarbejdere og studerende en høj driftsstabilitet og IT-sikkerhed.

I hele weekenden kan man benytte AV-udstyr lokalt i auditorier/UV-lokaler, og man kan arbejde lokalt på sin computer – det vil sige uden forbindelse til centrale IT-systemer, fællesdrev, videocenter, AU's netværk og internet.

Følgende services vil blive påvirket af arbejdet:

  • Lørdag kl. 00.01 til ca. kl. 20.00 vil der være driftsforstyrrelser på alle IT- og telefoniservices på grund af flytning af centrale IT-komponenter til nyt datacenter.
  • Søndag kl. 07.00 til ca. kl 16.00 vil der, på grund af opdateringer, være periodiske driftsforstyrrelser på mit.au.dk, selvbetjening, STADS, STADS Selvbetjening, WAYF, Navision og økonomisystemer, IDM, Sharepoint, filer på fællesdrev, Blackboard, Citrix, AU’s hjemmesider, navngivne Windows- og Linux-servere samt Pure.

Du kan finde en detaljeret plan for arbejdet fra den 25. August 2017 på driftstatus.au.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til driftstatus.it@au.dk.

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Enhedsadministration, AU IT, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin