Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Begrænset IT i weekenden den 1. og 2. februar

AU’s IT-systemer og IT-services vil på skift være påvirket af afbrydelser fra den 1. - 2. februar 2020.

16.01.2020 | serviceinfo.au.dk

Foto: Colourbox

AU IT og AU Økonomi og Bygninger gennemfører et planlagt servicevindue fra lørdag den 1. februar kl. 00.01 til søndag den 2. februar kl. 23.59. I perioden bliver der udført nødvendige opdateringer af systemer m.v. for at sikre studerende og medarbejdere størst mulig grad af funktionalitet, driftsstabilitet og sikkerhed inden for bl.a. IT.  

I hele weekenden kan man benytte AV-udstyr lokalt i auditorier/undervisningslokaler, og man kan arbejde lokalt på sin computer – det vil sige uden forbindelse til centrale IT-systemer, fællesdrev, videocenter, AU's netværk og internet.

Overordnet plan for servicearbejdet

  • Lørdag: Kl. 00.01 til senest kl. 20.00 vil der være periodiske driftsforstyrrelser på mange IT- og telefoniservices samt strøm pga. netværksændringer, systemopdateringer og lovpligtig kontrol af strømrelæer. 
    Bl.a. vil netværk, strøm og print i nogle bygninger, adgangskontrol, AU-hjemmesider, Blackboard, AUHRA og mange andre systemer blive berørt. 
  • Søndag: Kl. 08.00 til senest kl. 21.00 vil der være periodiske driftsforstyrrelser på flere IT-services på grund af netværksændringer og systemopdateringer. 
    Bl.a. vil netværk, strøm og print i nogle bygninger, adgangskontrol, AU websites, AUHRA, Inteum, PostAU, IDM, STADS, Økonomi og BI-systemer, IDM og SOA - bl.a. mit.au.dk blive berørt. 

Fra den 16. januar kl. 15 kan du finde en detaljeret plan for arbejdet på serviceinfo.au.dk. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til serviceinfo@au.dk. 

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, AU IT, Videnskabelig medarbejder, Health, Teknisk/administrativ medarbejder