AU’s IT-systemer og andre services vil på skift være påvirket af afbrydelser i weekenden den 17. og 18. april 2021.
25.03.2021 |
AU IT samt AU Økonomi og Bygninger gennemfører et planlagt Servicevindue fra lørdag den 17. april kl. 00.01 til søndag den 18. april kl. 23.59. Her udføres nødvendige opdateringer af systemer m.v. for at sikre studerende og medarbejdere på AU størst mulig grad af funktionalitet, driftsstabilitet og sikkerhed inden for IT, telefoni, strøm etc.
Hele weekenden kan du benytte AV-udstyr lokalt i auditorier og undervisningslokaler, men naturligvis KUN hvis der er åbnet på AU i weekenden. Du kan arbejde lokalt på din computer – dvs. uden forbindelse til centrale IT-systemer, fællesdrev, videocenter, AU's netværk og internet gennem AU.
Lørdag fra kl. 06.00 til senest kl. 23.59 vil der blandt andet være periodiske driftsforstyrrelser på netværk, trådløst netværk, filer, Office 365, Azure-services, mit.au og mange systemer på grund af systemopdateringer samt udskiftninger af systemer og netudstyr. Og der vil være strømafbrydelse i bygning 1540, 1190, 2632 og 3210 lørdag pga. EL-tavlearbejde.
Søndag fra kl. 07.00 til senest kl. 20.00 vil der være periodiske driftsforstyrrelser på bl.a. REDcap, STADS, GitLab, flere navngivne Linuxservere, IDM, Integrationsplatformen (flere systemer herunder bl.a. mit.au.dk), AU hjemmesidekompleks og flere systemer og services på grund af systemopdateringer.
Fra den 26. marts kan du finde en mere detaljeret plan for arbejdet på Serviceinfo.au.dk. Her kan du også følge status for de enkelte planlagte arbejder under selve Servicevinduet og se de næste års planlagte Servicevinduer på AU.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til serviceinfo@au.dk.