Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bevilling baner vej for bedre psoriasis-behandling

Med en bevilling på knap 2,5 mio. kr. fra Leo Fondet kan lektor Lasse Sommer Kristensen fra Aarhus Universitet sammen med sine forskerkolleger igangsætte forskning, der kan bidrage til bedre behandling af patienter, der lider af den kroniske hud- og gigtsygdom psoriasis.

29.09.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Lasse Sommer Kristensens nye bevilling styrker forskning, der kommer patienter med psoriasis til gode. Foto: Lundbeckfonden.

Lasse Sommer Kristensens nye bevilling styrker forskning, der bl.a. kommer patienter med psoriasis til gode. Foto: Lundbeckfonden.

Vedvarende betændelse kan føre til kroniske sygdomme i huden. En af disse sygdomme er psoriasis – en relativt almindelig kronisk sygdom i huden, der er karakteriseret ved røde, skællende pletter.

Det er endnu ikke lykkedes forskere at belyse de molekylære mekanismer bag psoriasis fuldt ud. Det kommer opdagelsen af en ny klasse af biomolekyler i psoriasis, de såkaldte cirkulære RNA'er, måske til at ændre på. Lasse Sommer Kristensen er en af de forskere, der står bag opdagelsen.

De cirkulære RNA'er har vist sig at have vigtige funktioner i vores celler, og med den viden kan Lasse Sommer Kristensen nu tage sin forskning et skridt videre og undersøge, hvordan disse molekyler bidrager til udviklingen af psoriasis-pletter. Målet er, at den nye viden om de molekylære mekanismer åbner muligheden for bedre behandling af psoriasis.

Lasse Sommer Kristensens bevilling fra Leo Fondet er på 2.467.477 kr.

Læs mere om Lasse Sommer Kristensens forskning i pressemeddelelsen ”Velbeskrevet kræft-molekyle findes ikke i kræftcellerne”.

Kontakt

Lektor og ph.d. Lasse Sommer Kristensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 28 88 05 62
Mail: lasse@biomed.au.dk

Bevillinger og priser, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Navnenyt, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen