Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bevilling: Hvordan kan forskningskommunikation skabe værdi for de unges liv?

Forskere fra Aarhus Universitet får sammen med Akademiet for Talentfulde Unge|Midt, Steno Museet og The Animation Workshop/VIA University College i Viborg godt 5. mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Sammen vil de undersøge, hvordan nye platforme kan bruges til forskningsformidling om sundhed og teknologibrug.

27.11.2019 | Sabina Bjerre Hansen

Initaitivtagerne bag nyt forskningsprojekt inddrager de unge i processen, når de skal undersøge, hvordan forskningsformidling via nye platforme kan påvirke unges sundhed og teknologibrug. Foto: Ulrik Bak Kirk/Forskningsenheden for Almen Praksis.

Initaitivtagerne bag nyt forskningsprojekt inddrager de unge i processen, når de skal undersøge, hvordan forskningsformidling via nye platforme kan påvirke unges sundhed og teknologibrug. Foto: Ulrik Bak Kirk/Forskningsenheden for Almen Praksis.

Professor Carsten Obel og ph.d. Signe Herbers Poulsen fra Institut for Folkesundhed står i spidsen for projektet ”Data om dig og de andre”. Projektet fokuserer på unges sundhed og teknologibrug ved hjælp af animationsfilm, podcasts, en udstilling og et interaktivt dilemma-spil.

Målet er dels at undersøge, hvordan samskabelse, dialog og tværmediel formidling kan nytænke forskningskommunikation målrettet unge og dels at fremme engagement, kritisk refleksion og dialog om både sundhed og brugen af teknologi hos de unge.

Initiativtagerne til projektet tæller – ud over Carsten Obel og Signe Herbers Poulsen – Ulrik Bak Kirk fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Jacob Sherson fra Institut for Fysik og Astronomi, Linda Greve fra Science Museerne, Anne Harrits fra Akademiet for Talentfulde Unge|Midt og Jakob Borrits Skov Sabra fra The Animation Workshop/VIA University College.

Projektet er finansieret med 5.214.275 kr. fra Novo Nordisk Fonden og løber over de næste tre år.

Kontakt

Professor Carsten Obel
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 29 42 84 05
Mail: co@ph.au.dk

Bevillinger og priser, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Folkesundhed, Health, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder