Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bevilling: Kan forhistoriske virusrester i vaccineform bruges til kræftbehandling?

Lektor og ph.d. Magdalena Janina Laska fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital får 500.000 kr. fra NEYE Fonden til sin forskning i endogene retrovirus. Målet er at udvikle en vaccine, der kan bruges i behandling af kræft.

24.11.2017 | Lise Wendel Eriksen

Magdalena Janina Laska fra Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin får 500.000 kr. fra NEYE Fonden til at udvikle en rekombinant vaccine.

Forhistoriske rester af virus, såkaldt endogene retrovirus, ligger skjult i vores DNA. Magdalena Janina Laska fra Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet forsker i sammenspillet mellem endogene retrovirus og immunsystemet. Hun undersøger, hvordan endogene retrovirus kan anvendes i helt nye vaccineteknologier og bruges som behandlingsstrategi mod visse kræftformer.

I forskningsprojektet, som NEYE Fonden støtter med en halv million kr., arbejder Magdalena Janina Laska på at producere et nyt og effektivt antigen, der kan fremkalde en immunrespons i kroppen og på den måde bekæmpe kræftceller indefra. Hendes ambition er at udvikle en såkaldt rekombinant vaccine, der netop gør dette muligt.

Kontakt

Ph.d. og lektor Magdalena Janina Laska
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Reumatologisk afdeling
Mobil: 40 10 55 43
Mail: laska@biomed.au.dk

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health