Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bevilling støtter forskning i spastisk lammelse

Et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet har netop modtaget 125.000 kroner fra Riisfort Fonden. Projektet vil kigge nærmere på forebyggelse af knoglebrud hos børn med cerebral parese.

12.01.2015 | Helle Horskjær Hansen

Sammen med Bjarne Møller-Madsen skal Jakob Granild-Jensen dokumentere omfanget af knoglebrud hos børn, der er spastisk lammet.

Sammen med Bjarne Møller-Madsen skal Jakob Granild-Jensen dokumentere omfanget af knoglebrud hos børn, der er spastisk lammet.

2000 til 2500 danske børn har spastisk lammelse, og knoglestyrken hos børn, der er svært spastisk lammet bliver svagere og svagere år for år. Børnenes livskvalitet bliver dårligere, fordi de hyppigere får brud på knoglerne og deraf smerter.

Et nyt ph.d.-projekt, som Riisfort Fonden har valgt at støtte, vil dokumentere omfanget af knoglebrud og afprøve forebyggende medicin mod knoglebrud og smerter.

”Projektets resultater skal medvirke til at øge kvaliteten og nedsætte omkostningerne af sundhedsindsatsen samt øge livskvaliteten for børn med spastisk lammelse i Danmark og i udlandet,” siger læge og ph.d.-studerende Jakob Granild-Jensen om projekte t, som foregår på Aarhus Universitetshospital og børneafdelingerne i Viborg, Herning, Randers og Aalborg

Yderligere oplysninger

Læge og ph.d.-studerende Jakob Granild-Jensen og
overlæge professor dr med Bjarne Møller-Madsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling
jakobgranild@dadlnet.dk
bmm@clin.au.dk

Offentligheden/Pressen, Navnenyt, Institut for Klinisk Medicin, Health, Udvekslingsstuderende, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder