Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bevilling styrker forskning i pandemiske virusinfektioner

Lektor Christian Kanstrup Holm fra Aarhus Universitet får knap ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til sin forskning i behandling af virusinfektioner, der giver luftvejsproblemer og har potentiale til at udvikle sig til pandemier.

18.05.2021 | Sabina Bjerre Hansen

Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan Christian Kanstrup Holm intensivere sin forskning i behandling af virusinfektioner som fx corona. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.

Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan Christian Kanstrup Holm intensivere sin forskning i behandling af virusinfektioner som fx corona. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.

Mens coronapandemien fortsat raser i store dele af verden, går Christian Kanstrup Holm og hans forskerteam på Institut for Biomedicin i gang med at undersøge, hvordan fremtidige pandemier kan bekæmpes. De analyserer bl.a. immunforsvarets reaktion på og modstand imod virus, der udmønter sig i luftvejsinfektioner og – i værste fald – kan udvikle sig til pandemier.

Forskernes hypotese er, at endnu ukendte gener og processer i menneskets celler har potentiale til at forhindre vækst af SARS-CoV2 – det virus, som forårsager covid-19. Og at samme gener og processer kan udnyttes til at udvikle ny anti-viral medicin til behandling af sygdommen.

Novo Nordisk Fonden støtter forskningen med et Hallas Møller-Ascending Investigator Grant på 9.978.838 kroner.

Kontakt

Lektor og ph.d. Christian Kanstrup Holm
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 20968754
Mail: holm@biomed.au.dk

Bevillinger og priser, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder