Big data vil fremover kunne løse mange af samfundets små og store udfordringer. Ved at kombinere, analysere og udnytte store mængder data er det for eksempel muligt at forbedre trivslen i folkeskolen og sikre sundere fødevarer.

14.11.2014 | Mathilde Holm Rasmussen

Foto: Maria Randima. Forhallen i S-bygningen, hvor eftermiddagens case-præsentationer fandt sted.

Foto: Maria Randima. Professor Derek V. Byrne holder oplæg om samarbejdet med Rynkeby.

”I dag producerer vi lige så meget data på to dage, som vi gjorde i hele år 2003,” konkluderer Lars Arge, professor på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, mens han ser op på de 300 interesserede lyttere, der fylder auditoriet. Han er netop begyndt på konferencens første oplæg, der skal sammenfatte resten af dagens helt centrale omdrejningspunkt: Big data. Et begreb der ikke er helt så let at oversætte, men dog er - vil resten af dagen vise - et meget vigtigt begreb. Det stod klart til konferencen BIG Data BIG Impact, der afholdtes på Aarhus Universitet torsdag den 13. november 2014, hvor mange mødte op for at lære mere om det svært definerbare Big data.

Aarhus Universitet samarbejder med Rynkeby
Klokken har passeret frokosttid og forhallen i Handelshøjskolens S-bygning summer. Skillevægge deler forhallen i små intime rum, hvor AU-forskere og diverse samarbejdspartnere gør klar til at fortælle, hvordan de samarbejder om Big data.

”Det er vigtigt at lægge mærke til det innovative navn på denne konference: Big data Big impact. For os er Big data den omfattende viden og information, vi får fra vores forskning, og den potentielle positive indflydelse det kan få på samfundets spiseadfærd,” indleder Derek V. Byrne, professor i sensorisk- og forbrugervidenskab og forskningsleder ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

I et af de opsatte rum fortæller han, sammen med Leslie Jørgensen fra Rynkeby, om samarbejdet mellem Aarhus Universitets Institut for Fødevarer i Årslev og juice- og saftproducenten Rynkeby. Eftermiddagens case-præsentationer er gået i gang.

Det nye sukker
Derek V. Byrne forsker blandt andet i, hvordan man gennem de menneskelige sanser udvikler sunde fødevarer med lavere indhold af salt, fedt og sukker, der sikrer at forbrugeren kan bruge produkterne i sin dagligdag. I samarbejdet med Rynkeby kan han få lov at opbygge sin forskning i form af forbrugerundersøgelser og udvikling af nye produkter til den danske fødevareindustri.

”Danskerne får stadig flere livsstilssygdomme, og vi har en forpligtelse til at give forbrugerne muligheden for at købe mere kalorielette produkter,” siger Derek V. Byrne.

Og netop derfor er samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Rynkeby en win-win-win-situation. Det gavner både forskningen, industrien og vigtigst af alt forbrugeren.

Big data er ikke kun i den store indflydelse det har på forbrugeren, men også i den store mængde forskning, der ligger bag at udvikle sådanne slags nye produkter. Sanse- og forbrugerforskning er forskning, der involverer tusindvis af mennesker, der genererer hundredtusindvis af datapunkter, der bliver analyseret til at forstå menneskets opfattelse af fødevarer, men også i kombination med et utal af kemiske og instrumentelle målinger.

Et godt eksempel på et fødevareindhold uden kalorier, der bliver arbejdet med ud fra big data, er Stevia, som blev omdrejningspunktet for denne case-præsentation. Stevia er et kaloriefrit sødemiddel, der smager som sukker, og er noget af det mest hippe indenfor fødevareindustrien lige nu - for eksempel til fremstilling af juice.

Big data i folkeskolen
I et rum ved siden af taler Carsten Obel, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, sammen med Thomas Jensen fra It-virksomheden Opus Consult om sit projekt, hvor der er tale om Big data i en mere teknologisk forstand.

De samarbejder om at udvikle spørgeskemaer til hjemmesiden www.skolesundhed.dk, hvor det indtil nu har været en succes, at få sundhedsplejersker til at svare på spørgsmål om den enkelte elevs sundhed, således at man har haft bedre overblik over, hvor børnene trives godt og mindre godt.

Som et nyt projekt vil de udvide spørgeskemaerne, så også lærer, forældre og eleverne selv kan svare på spørgsmål om den enkelte elevs trivsel. På den måde bliver der større fokus på, hvordan den enkelte elev har det, og samtidig bliver det nemmere at  skabe et overblik. På den måde kan man bedre sikre folkeskoleelevens trivsel i skolen, mener Carsten Obel.