Et nyt enkelt screeningsprogram for sygdomme i kredsløbet redder ét liv for hver 169 mænd, der bliver inviteret til screening. Programmet giver flere ekstra leveår og er billigere end programmer for kræftscreening, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Regionshospitalet Viborg og Odense Universitetshospital.

29.08.2017 | Helle Horskjær Hansen

Studiet “The Viborg Vascular randomised screening trial” blev præsenteret på verdens største hjertemedicinske konference, som blev afholdt i Barcelona.

Lige så mange danskere dør af hjerte-kar-sygdomme som af kræft. Alligevel lander de fleste penge hos kræftscreening. Nu viser et nyt stort studie, at man får mere levetid per skattekrone ved en kombineret screening for hjerte-kar-sygdomme end ved eksempelvis programmer for kræftscreening.

”Nationale screeningsprogrammer implementeres til forskellige former for kræft, men der er begrænset forskning i lignende programmer for hjerte-kar-sygdomme på trods af, at de forårsager næsten ligeså mange dødsfald,” siger adjungeret professor Jes Lindholt fra Aarhus Universitet med virke på Regionshospitalet Viborg og professor på Odense Universitet.

Screening forebygger usædvanligt mange dødsfald

Helt konkret redder det nye screeningsprogram ét liv for hver 169 mænd, der bliver inviteret til screening for udposning på legemspulsåren, forkalkning i pulsårene i benene og forhøjet blodtryk.

”Vi har aldrig tidligere set et resultat af denne størrelsesorden i de generelle screeningsprogrammer for befolkningen. Sandsynligheden for at dø er syv procent lavere, hvis man har været igennem screeningen. Et liv ud af 169 er virkelig meget,” siger Jes Lindholt.

Studiet, der netop er blevet præsenteret på verdens største hjertemedicinske konference, er også blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.

”Udposning på legemspulsåren, forkalkning i pulsårene i benene og forhøjet blodtryk er ofte symptomfri og kan være livstruende. Vi vidste allerede fra tidligere studier, at en operation for en stor udposning på legemspulsåren effektivt kan forebygge, at man dør af bristning. Men medicinsk forebyggelse har, om muligt, endnu større effekt i forhold til ikke at dø af blodpropper i hjertet og hjernen,” forklarer Jes Lindholt.

Hver femte havde  uopdagede hjerte-kar-sygdomme

Undersøgelsen omfattede 50.156 mænd i alderen 65 til 74 år. Halvdelen blev inviteret til screening og den anden halvdel til sædvanlig konsultation, hvor sygdomme typisk kun opdages, hvis borgeren reagerer på symptomer eller er i kontakt med sundhedsvæsenet af andre grunde. Mere end 20 procent af dem, der deltog i screeningen, havde positive testresultater: Tre procent havde udposning på legemspulsåren, 11 procent havde forkalkning i pulsårene i benene og hos 11 procent var der mistanke om ubehandlet forhøjet blodtryk.

”Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme sygdomme, der ikke var diagnosticeret og det på trods af udbredt adgang til moderne teknologi i nutidens sundhedsvæsen,” siger Jes Lindholt.

Enorme perspektiver for folkesundheden

Allerede efter fem år fandt forskerne en gevinst i forhold til længere levetid.

"Vi screener ikke systematisk for hjerte-kar-sygdomme i dag, men gjorde vi det, kunne vi redde flere liv per skattekrone, end vi gør med vores kræftscreening. Vi taler tit om, hvad det koster at vinde et ekstra leveår. Her koster det i omegnen af 50.000 kroner, hvilket er forholdsvis lavt og betydeligt lavere end kræftscreening. Det skyldes at denne form for screening er enkel og kun skal foretages en gang i livet samtidig med at den forebyggelse, der efter, eksempelvis initiering af medicinsk forebyggelse er billig. Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden," siger medforfatter af studiet, Rikke Søgaard, professor på Aarhus Universitet.

Bag om resultatet

Studiet er et klinisk lodtrækningsstudie blandt 50.156 mænd i Region Midtjylland. Jes Lindholt har designet studiet, mens Rikke Søgaard har lavet de statistiske analyser.

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, Odense Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

Økonomisk støtte:  European Framework Programme, Region Midt og Danmarks Frie Forskningsråd.

Læs artiklen “The Viborg Vascular randomised screening trial”

Kontakt:

Professor Jes Lindholt
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Regionshospitalet Viborg og
Hjerte- Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Telefon: 22 44 00 00
Mail: jes.sanddal.lindholt@rsyd.dk

Professor Rikke Søgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 28 99 13 87
rs@ph.au.dk