Tre forskere fra Institut for Biomedicin har stiftet deres eget firma og sat sig for at udvikle en ny type kolesterolsænkende medicin. Med deres viden om biokemi kunne de se, at der var noget, medicinalindustrien havde overset, og det gav spændende muligheder.

07.08.2018 | Mette Louise Ohana

Simon Glerup er en af de tre stiftere af Draupnir Bio og er til daglig direktør i firmaet udover sin lektorstilling på Institut for Biomedicin.

Tre forskere uden den mindste forretningserfaring udfordrer medicinalindustrien på det gigantiske marked for kolesterolsænkende medicin. Det kan lyde som Davids kamp mod Goliat. Det er det muligvis også. Men Simon Glerup, Camilla Gustafsen og Peder Madsen fra Institut for Biomedicin har fået øje på noget, som ingen andre har. Og det har de holdt fast i.

For ca. 10 år siden blev det kendt blandt forskere, at niveauet af det dårlige LDL-kolesterol faldt, hvis man hæmmede et protein ved navn PCSK9, der laves af leveren og findes i blodet. Det blev medicinalindustriens nye håb inden for kolesterolsænkende medicin til forebyggelse af blodpropper i hjertet, og i hele verden har industrien siden da været i fuld gang med at udvikle PCSK9-hæmmende medikamenter. De første produkter er kommet på markedet inden for de sidste par år og er et alternativ til verdens mest solgte lægemiddel statiner, der har den uheldige sideeffekt, at de får levercellerne til at producere mere PCSK9, hvilket modvirker statinernes egen effekt på LDL-kolesterol.

Men allerede i 2010 kunne de tre aarhusianske forskere se, at der var noget, der ikke passede sammen. Ud fra deres grundvidenskabelige viden måtte PCSK9 spille en bredere rolle i forhold til blodkarrenes tilstand end blot i forhold til LDL-kolesterolet. Hvis det var rigtigt, ville man kunne forebygge blodpropper i hjertet mere effektivt ved at ramme PCSK9 med medicin på en anden måde. De første forsøg blev lavet af forskerne i fritiden, og et legat banede vejen for yderligere forsøg.

”Vores første resultater pegede i den rigtige retning. Vi kunne godt mærke, at det kunne gå hen og blive stort. Når vi søgte midler, turde vi næsten ikke skrive om det i fondsansøgningerne, da der jo også sad repræsentanter fra medicinalvirksomhederne blandt bedømmerne, ” fortæller Simon Glerup, der er lektor på Institut for Biomedicin.

Overrasket medicinalindustri
Forskerne søgte patent via AU’s Technology Transfer Office, hvilket viste sig at være en kompliceret og tidskrævende affære.  Senere fik de en bevilling fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, derefter et exploratory pre-seed legat fra Novo Nordisk Fonden og senere hen et større pre-seed legat fra samme fond.

”Med legaterne fik vi ud over midler også adgang til meget kompetent rådgivning fra Novo Nordisk Fondens folk med stor erfaring med investeringer og kommercialisering. Det satte skred i processen, og det var guld værd for os, for der er langt fra det videnskabelige miljø til den kommercielle verden. Vi har brugt rigtig meget tid og energi på at forstå, hvordan lægemiddelindustrien og markedet fungerer. ”

Efter patentansøgningen var indleveret, holdt forskerne nogle oplæg for medicinalindustrien og potentielle investorer om deres opdagelse. Her blev de mødt med blanding af måben og jublende begejstring. Da et stort medicinfirma viste interesse for at købe firmaet – som end ikke var blevet etableret på det tidspunkt – vidste de, at de for alvor havde fat i noget.

Ingen vej tilbage
Firmaet Draupnir Bio blev stiftet i april 2017, og siden da er det gået stærkt.

”Vi har haft en ekstrem stejl læringskurve, og jeg har aldrig tidligere rejst så meget, holdt så mange møder og mødt så mange forskellige fagligheder som inden for det sidste år. Det er en helt ny verden, som åbner sig, og jeg har fået stor faglig respekt for andre faggrupper og er også stødt på stor grundvidenskabelig forståelse fx blandt ventureinvestorer. Det var været enormt spændende og sjovt og også intenst og hårdt. Men når jeg ser tilbage, ville jeg gøre det igen,” siger Simon Glerup, der nu er direktør i Draupnir Bio ved siden af sin lektorstilling.

Målet er at udvikle en pille, der kan forebygge blodpropper i hjertet, og som også prismæssigt er tilgængelig for mange. Til sammenligning skal de nuværende PCSK9-hæmmere gives som indsprøjtninger og koster næsten 30.000 kr. om året pr. patient i Danmark.

Forløbet har ændret Simon Glerups og kollegernes tilgang til forskningen.

”Som forsker er man lidt i et lukket kredsløb og orienterer sig ofte derhen, hvor der er udsigt til publikationer og finansiering. Processen omkring stiftelsen af Draupnir Bio har givet os en langt bedre forståelse for, hvordan vores viden kan bruges, og hvordan den kan komme til at gøre en forskel for patienterne. Det har i bund og grund gjort os til bedre forskere, og det smitter også af på den forskning, der foregår i resten af gruppen. For mig er der ingen vej tilbage,” fortæller Simon Glerup.

Mere krævende end man tror
Forsøgene med at udvikle en ny type PCSK9-hæmmer er endnu på det prækliniske stadie. Efter klinisk fase 2 forventer forskerne at søge en samarbejdspartner, da de næste forsøg vil kræve flere muskler, end et lille firma kan mønstre.

Trods den positive oplevelse vil Simon Glerup ikke anbefale alle at gå i gang med et lignende projekt:

”Man skal virkelig ville det. Det er meget tidskrævende, det er svært at lære spillereglerne i medicinalindustrien og investeringsbranchen at kende, og man kan komme til at sidde i rigtig hårde forhandlinger. Det er også svært at få det til at gå op med, at man samtidig skal passe sit almindelige job som forsker og underviser, for ikke at tale om balancen mellem familieliv og arbejde. Det har virkelig været udfordrende.”

Vælger man at etablere et firma, er Simon Glerups bedste råd, at man skal tro på sig selv i forhold til sin videnskabelige faglighed og omvendt være ydmyg om alt det, man ikke kan. Det gælder om at tale med mange om projektet og sørge for at få så meget og så professionel rådgivning som muligt.

” Vi har fået masser af nyttig viden, vi kan arbejde videre med. Selv hvis vores produkt ikke lykkes, er arbejdet på ingen måde spildt. Og hvis det lykkes, ja så er der potentielt basis for at redde rigtig mange menneskeliv. Men der er stadig et stykke vej,” siger Simon Glerup.

Mere om økonomien

• Produktet vil blive solgt i det meste af verden. Det er endnu for tidligt at spå om prissætningen, men det er forskernes ambition at forebygge blodprop i hjertet hos så mange som muligt.
• Hvis der engang kommer penge ud af projektet, vil en del gå tilbage til AU og forskerne. Den største bid af kagen vil gå til de investorer, der har taget den største risiko.
• Markedet for kolesterolsænkende medicin er enormt. Der er således basis for en enorm fortjeneste, men den økonomiske risiko er betragtelig.

Kontakt
Lektor og ph.d. Simon Glerup
Direktør i Draupnir Bio
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 51 22 17 27
Mail: glerup@biomed.au.dk