Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blodprop i maven kan være tegn på kræft

En ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at venøs blodprop i maven kan være tegn på kræft.

25.06.2015 | Lotte Fisker Jørgensen

En af årsagerne til sammenhængen kan være at kræft øger blodets tendens til at størkne.

En af årsagerne til sammenhængen kan være, at kræft øger blodets tendens til at størkne.

Når Hr. Jensen indlægges med blodprop i leveren, så er blodproppen måske ikke det eneste problem. Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop dokumenteret en sammenhæng mellem visse blodpropper og kræft:

”Det er velkendt, at der kan være en sammenhæng mellem blodprop i et ben eller i lungen og kræft. Men vores undersøgelse viser, at også blodprop omkring leveren kan være et tegn på uopdaget kræft,” siger Kirstine Kobberøe Søgaard, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og læge ved Aarhus Universitetshospital.

Hun har lavet undersøgelsen sammen med kolleger fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen er den første, der dokumenterer en sammenhæng mellem venøs blodprop i maveregionen (såkaldte splankniske tromboser) og kræft. Resultaterne af undersøgelsen er for nyligt blevet publicerede i det anerkendte amerikanske tidsskrift Blood.

Forskerne har i studiet fulgt mere end 1.000 danske patienter, der blev indlagt med en venøs blodprop i maveregionen i årene 1994-2011.

Ny viden om sjældne blodpropper

Ved at koble data fra det danske cancerregister og patientregisteret kunne forskerne se, at i alt 183 af de 1.191 patienter efterfølgende blev diagnosticeret med kræft. De hyppigste kræftformer, der blev konstateret var kræft i lever, bugspytkirtel eller i blodet, og mere end halvdelen af patienterne fik relativt hurtigt stillet kræftdiagnosen efter indlæggelsen med blodproppen.

”Patienter, der har haft en venøs blodprop omkring eller i leveren har mere end fire gange større forekomst af kræft end forventet  Vi kan også se, at mere end halvdelen af kræftdiagnoserne blev stillet indenfor tre måneder efter blodproppen, hvor risikoen reelt var 33 gange større end forventet,” siger Kirstine Kobberøe Søgaard og uddyber:

"Derudover var der også en højere forekomst af kræft i blodet mere end et år efter blodproppen. Så der er ingen tvivl om, at der kan være en sammenhæng mellem kræft og denne type blodpropper i maven, som dog er relativt sjældne.”

Årsagen til sammenhængen kan blandt andet være kan være, at kræft øger blodets tendens til at størkne, og at en voksende tumor kan trykke på en vene, så det bliver sværere for blodet at passere, eller at den vokser ind i selve karret og dermed provokerer dannelsen af en blodprop.

Dårligere prognoser

Studiet viser også, at de blodproppatienter, der efterfølgende fik diagnosticeret kræft havde dårligere overlevelsesrater end andre patienter med samme kræfttyper. Forskerne kan dog ikke sige om den forøgede dødelighed skyldes blodproppen i sig selv, eller om andre underliggende faktorer hos patienterne medvirker.

Kirstine Kobberøe Søgaard understreger, at der skal flere studier til, før man kan anbefale ændringer i udredningsprogrammet hos disse patienter.

”I første omgang er den ny viden selvfølgelig vigtig for læger, der behandler patienter med disse typer blodpropper, så de kan være opmærksomme på andre symptomer på uopdaget kræft. Med den viden, vi har nu, kan det også være relevant at undersøge nærmere, hvilke fordele og ulemper, der vil være forbundet med eventuel screening for disse skjulte kræftformer i fremtiden,” siger hun.

 


 

Fakta

  • I undersøgelsen indgik 1191 patienter med venøs blodprop i perioden 1994-2011.
  • 183 af disse fik efterfølgende en kræftdiagnose.

  


Læs mere

Læs den videnskabelige artikel

 

Kontakt

Ph.d.-studerende Kirstine Kobberøe Søgaard, cand.med.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og
Aarhus Universitetshospital
Telefon: +45 8716 8257 / 2326 7267
kks@clin.au.dk

 

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Offentligheden/Pressen